DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Rasmus til Team Soigneur-FBL

Rasmus til Team Soigneur-FBL

Rasmus Bøgh Wallin - foto: Jens Berthol  Hansen

Rasmus Bøgh Wallin – foto: original Jens Berthol Hansen, redigering Jesper Skovbølle

Det måtte jo komme..

Så godt som Rasmus Bøgh Wallin har kørt i år både i B og A-klassen, ja så var det et spørgsmål om tid, inden “Talentfabrikken” Amager Cykle Ring, måtte sende endnu et stort talent videre. Rasmus har oprindeligt sin cykelopdragelse i CC Gladsaxe, men kom til Amager Cykle Ring, som U17 rytter  Rasmus første større resultat som jeg husker det, var at han som Amagerrytter vandt U17 B-feltet ved DM i Ballerup. Siden er det bare gået fremad og Rasmus har de forgange to år kørt på klubbens juniorteam og startede sæsonen i år som B-rytter. Rasmus kørte sig hurtigt i A-klassen. Rasmus er endnu en i rækken af talenter som er sendt videre i år, tidligere er Magnus Bak Klaris (SEG Racing), Stefan Djurhuus (Team Almeborg Bornholm), Amalie Dideriksen (Boels-Dolmans), Tobias Mørch Kongstad (Team Riwal platform) kommet på “teams”.

Rasmus forventes allerede at debuterer for sit nye hold i Hvidovre’s løb på søndag og i gadeløbet i Charlottenlund på mandag.

Herfra klubben og webredaktøren skal lyde alt muligt held og lykke med fremtiden og vi glæder os til følge dig.

 

Team Soigneur-FBL skriver:

Der er store udfordringer på programmet, og derfor har Team Soigneur-FBL forstærket holdet med Rasmus Bøgh Wallin. Rasmus er kun 19 år men har allerede vundet to gange i år, og han har også en flot 10. plads fra den meget hårde Postcup i Thy og to 6. pladser i etapeløb – det svenske etapeløb i Tidaholm og fra Randers Bikeweek. Rasmus kan lidt af det hele. Han kan sprinte, han kan køre tempo og han er udbrudstærk. Velkommen til Rasmus, vi glæder os til at se ham i aktion. Og tak til #ACR for at gøre skiftet muligt.

Leave a Reply