DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Motion > MTB klubtur 18-20 Nov for vores motionister.

MTB klubtur 18-20 Nov for vores motionister.

Vi skal til Slettestrand MTB center, som ligger lige ved Svinkløv Plantage, som igen ligger helt ud til Jammerbugten, i klitter og fyrskove – en super naturoplevelse. Jeg har kørt Svinkløv flere gange og det er et af de bedste spor vi har i Danmark. Sporet er professionelt designet med mange fede features og man får et utroligt godt flow. Sporet er middel i sværhedsgrad og med afstik til sorte spor, hvis man vil.

Vi hægter os på Slettestrand MTB Center’s MTB week-end, hvor de har planlagt teknik træning og foredrag til en fantastisk pris, som klubben giver et tilskud til. Se mere her: http://mtbslettestrand.dk/events/mtb-weekend-4/

Der er afgang fra Amager fredag d. 18/11 kl. 13:30 og hjemkomst søndag d. 20/11 ca. kl. 20:00. Når vi ankommer spiser vi middag og herefter er der foredrag ved Esben Kronborg om effektiv træning af teknik på mountainbike. Lørdag er der teknik træning og tur(e) i plantagen og efter middagen kommer Erik Skovgaard, ”Racing Viking”, og fortæller om oplevelser på mountainbiken i både ind- og udland. Søndag er der igen teknik træning og tur(e) i plantagen, hvorefter vi kører hjem om eftermiddagen.

Prisen for MTB weekenden er DKK 1.100,00/person inklusive:

”2 overnatninger, helpension fra fredag aften til og med frokost søndag, undervisning med videre, linnedpakke med sengelinned og håndklæder samt overnatning i feriebolig i enkelt- eller dobbeltværelse i lejlighed med andre deltagere, på feriecentret eller på vores MTB camp 1,5 km fra selve feriecentret. Desuden fri adgang til faciliteter som privat MTB træningsområde, swimmingpool, fitnesscenter, cykelvask- og værksted med videre.”

Vi kører derover i biler, som klubben giver et lille slitage tilskud til, men ellers deler man benzin og bro udgiften.

Vi har kun fået tolv pladser på arrangementet, så det er først til mølle.

Tilmeldingen sker ved; man indbetaler DKK 1.100,00 til klubben konto BankNordik: 6509 – 3050509272 og mærker den ”MTBtur2016 + dit navn”. Herefter sender man mig en mail på tim@freniti.dk med oplysning om:

  • Tlf nr.
  • Specielle ønsker til værelse.
  • Om man kan lægge bil til og hvor mange passagerer man kan have med.

Sidste frist for tilmelding er d. 14/10-2016.

 

Tim.

Leave a Reply