DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Kalundborgtur gennemføres desværre ikke

Kalundborgtur gennemføres desværre ikke

Bestyrelsen i Amager Cykle Ring har besluttet at træningslejren i Kalundborg ikke gennemføres. Myndighederne har varslet at der kommer skærpede tiltag i de kommende dage og vi ønsker derfor at være på forkant med situationen ved at tage denne beslutning nu, for at afbøde konsekvenserne mest muligt.

Det har været en rigtig svær beslutning at aflyse den årligt tilbagevende tur til Kalundborg. Traditionen går helt tilbage til 1997, men vi vil ikke risikere at ende i en situation hvor vi ærgrer os over konsekvenserne, hvis vi gennemførte turen i år. For skulle det vise sig at der er en smittet iblandt os eller personalet, risikerer vi alle at komme i karantæne. Eller endnu værre at flere bliver smittet eller syge og det er ikke en risiko vi ønsker at medlemmerne eller deres pårørende udsættes for.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at man ikke samles i større grupper indendørs samt at man skal iagttage afstand til andre. I og med vi skal sove og spise sammen, risikerer vi at smitte kan spredes og det har vi alle et ansvar for at undgå i videst muligt omfang. Vi skal som klub naturligvis også udvise samfundssind i en sådan situation og gøre alt vi kan for at bakke op om myndighedernes indsats for at begrænse og udsætte smittens udbredelse.

Vi træffer en beslutning nu, for at påføre klubben og dens medlemmer mindst muligt økonomisk tab. Vi arbejder på at sikre at så stor en del af deltagerbetalingen som overhovedet muligt kan refunderes; men vi vender tilbage med yderligere information herom i næste uge, når vi har en endelig afklaring.

På bestyrelsens vegne, Per Thue Hansen

Leave a Reply