DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Vores tidligere rytter Gert Bjerring er død

Vores tidligere rytter Gert Bjerring er død

Vores tidligere rytter Gert Bjerring er død 15. januar i år i en alder af 75 år. Han kørte først for Amager klubben CK “1960” (som i 1964 blev fusioneret med Amager Cykle Club, under navnet Amager Cykle Ring).

Gert Bjerring var en dygtig temporytter og vandt DM-sølv i enkeltstart for juniores 1962, senere på året blev den unge guldsmedelærling Københavnsmester. Han satte flere rekorder på landevej.

Efter den aktive karriere var han i 1975 sammen med flere fra Amager Cykle Ring, medstifter af Københavns Vinterbane A/S, der i vinteren genoplivede 6-dagesløbene i Forum efter 14 års pause.

For snart mange år siden emigrerede Gert til Australien (Queensland – Gold Coast), hvor han blev en succesfuld forretningsmand. Han besøgte gennem årene flere gange sit gamle fædreland og så sent som sidste år overværede han Lyngby CC’s jubilæumsløb i Lyngby centrum (billedet øverst).

Rekorderne:
Den 20. august 1965 kl. 05:00 om morgen satte Gert som den første Amagerrytter dansk landevejsrekord – det var på 10 km distancen og skete på Gl. Køgevej i tiden 13, 19,6 (kappede 11,6 sekunder af Niels Baunsøe’s rekord).

Den 3. august 1966, som 21 årig – satte Gert Bjerring igen ny dansk rekord, denne gang over 30 km distancen, som han tilbagelagde på 40, 37,8 minutter (svarer til 44 km/t)


Den nuværende og stadig gældende rekord på 10 km på landevej indehaves stadig af en Amagerrytter, nemlig Brian Holm, som den 28. august 1982 satte dansk rekord i tiden 12 minutter og 16 sekunder.

Kilde: Henrik Elmgreen og Amager Cykle Rings 40 års jubilæumskrift

Ære være Gert Bjerring’s minde.

Leave a Reply