DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Vitamin Well Grand Prix på Amager Skærtorsdag

Vitamin Well Grand Prix på Amager Skærtorsdag

Brian Holm kører løb igen, hvor det hele startede

Til Amager Cykle Rings Vitamin Well Grand Prix, med start og mål i Kongelunden, er der tilmeldt knap 450 ryttere. Blandt dem er klubbens æresmedlem Brian Holm, som kører licensløb for første gang siden 1998.
Læs mere her: https://amagerliv.dk/amager/brian-holm-goer-comeback-paa-amager-hvor-det-hele-begyndte-for-52-aar-siden

Brian Holm – foto: Jesper Skovbølle

Den danske elite i A-klassen
I mændenes A-klasse stiller der 83 elite ryttere op. Heriblandt Team ColoQuick med 14 ryttere incl. sidste weekends to vindere fra løbene i Værløse og Røde Kro. Team Restaurant Suri – Carl Ras, stiller med 13 ryttere, heriblandt Brian Holms søn Albert og ”Amagerrytterne” Rasmus Bøgh Wallin, Magnus Bak Klaris og Christian Ingeman Lindquist. Klubbens eget elitehold Team CO:PLAY – Giant Store, stiller med 12 ryttere incl. Tobias Mørch Kongstad og yderligere 11 lovende talenter, Team BHS – PL Beton Bornholm, stiller med 10 mand, Team Give Elementer 10 mand og Team IBT – Tripeak med 9 mand.

Hjemmebane for ny satsning ACR Women Elite
På kvindesiden stiller klubbens nye satsning ”ACR Women Elite” med 8 ryttere og herudover stiller de sidste to års U19 Danmarks Mester (også med opdragelse i Amager Cykle Ring) Solbjørk Minke Anderson op i Dame A, for sit nye franske hold ”Team Grand-Est Komugi La Fabriq”.

I U19 feltet stiller klubbens Team Bach Advokater CEC Junior, med 7 ryttere, hvor en del af dem var i Tyskland, sidste weekend og køre det hårde Cottbuser Junioren Etappenfahrt.  

Et halvt års forbrug af Vitamin Well
I Dame & herre elite, er der et halvt års forbrug, af Vitamin Well, på højkant til vinderen i hver klasse.

Start og mål er i Kongelunden
Der køres på en 14 km rundstrækning med start og mål i Kongelunden. Ruten vil, hvor det er muligt, være ensrettet. Første start er kl. 08.00 og de sidste ryttere forventes i mål ved 17.00 tiden.  Løbet er på en flad rute, bortset fra ”Col de Tonser” på Kongelundsvej, hvor de skal over de 6 meter på diget.  

Starttider
Damefeltet starter kl. 08:15 og kører 7 omgange, altså 98 km.

Brian Holm starter med H60 & H70 kl. 10.45 og kører 5 omgange, 70 km.

Herre Elite starter kl. 14.00 og kører 9 omgange, 126 km.     

For yderligere information læs: https://www.sportstiming.dk/event/12076

Med venlig hilsen

Amager Cykle Ring     

Dobbelt Dansk U19 Mester Solbjørk Minke Anderson – foto: Jesper Skovbølle


#VitaminWell
#EjnerHessel
#ACRWomenElite
#TeamCOPlayGiant
#AmarCykelService

               

Leave a Reply