DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Resultater 5-7. Juni – opdateret

Resultater 5-7. Juni – opdateret

Opdateres løbende – sidst opdateret den 7. juni kl. 21:30

Dette er weekend præget af DM for U23 og DM for veteraner, løbene foregår ved Randers. Der er ingen løb på Sjælland og kvindelandsholdet er til etapeløb, med Amalie som kaptajn.

Fredag den 5. juni

Grundlovsdag blev kørt U23 DM i Enkelstart, der er deltagelse af klubmesteren Rasmus Bøgh Wallin og Magnus Bak Klaris.

DM blev vundet af Mads Würtz Schmidt fra Team coloQuick i tiden 39,38.69, Magnus blev nr. 14 i 42,27.46 og Rasmus blev nr. 20 i 42,51.57

Lørdag den 6. juni

Lørdag var der almindeligt cykelløb i Randers – Nishiki løbet. Amager var repræsenteret af :
Alfred Kongstad U11 – sluttet uden for præmierækken
Conrad Haugsted i U11 – 2. Plads
Emil Schandorff Iversen U15 – udgik med punktering (som mange andre)

Amalie nr. 3 i Tysk etapeløb på første etape.

Amalie nr. 3 i Tysk etapeløb på første etape.

Amalie Dideriksen er på landsholdstur med kvindelandsholdet og blev lørdag nr. 3 på første etape  UCI-løbet Auensteiner Radsporttage. Der kom 2 ryttere hjem i udbrud og Amalie vandt hovedfeltets spurt. Fredag aften blev der kørt en prolog og Amalie blev bedste dansker som nr. 22. Søndag køres en hård bakket etape på 127 km.

Læs beretningen her: http://www.feltet.dk/nyheder/tredjeplads_til_dideriksen_og_dansk_landshold_i_uci-loeb/

Søndag den 7. juni

U23 & Veteran DM i Randers i linjeløb. Rasmus, Magnus og Tobias deltager i U23 og Steen Mørch i H40 og Torsten Bak i H50.

Bedst placerede U23 rytter blev Magnus Bak Klaris på en 19. plads og Rasmus blev nr. 35, Tobias skæbne kendes ikke på nuværende tidspunkt. DM blev vundet af Jonas Gregaard Wilsly  Team Trefor Blue Water, som også er første års U23-rytter ligesom Magnus, Rasmus og Tobias.

Ved veteran DM blev Steen Mørch nr. 16 (og første mand til ingenting) i H40 klassen. Torsten er ikke noteret mellem de 50 fuldførende i H50.

Fra kvindelandsholdet i UCI-løbet Auensteiner Radsporttage:

Det blev en utrolig hård 2. (3 incl. prolog) og sidste etape, som blev kørt i over 30 graders varme – hvilket ikke lige var sagen vores Vikinge-piger – Amalie Dideriksen var med i frontgruppen; men lider i varmen og må slippe efter 9 omgange og kommer i mål som nr.28 over 9 minutter, efter vinderen, den Sydafrikanske Mester Ashleig Moolman. Amalie bliver nr. 4 i pointkonkurrencen og nr. 6 i ungdomskonkurrencen!

Danske resultater i det samlede klassement:
15. Camilla Møllebro Pedersen
16. Marie Vilmann
25. Amalie Dideriksen
30. Rikke Lønne
59. Iben Bohé
DNF Christina Siggaard

Det er første landsholdstur for den nye landstræner Catherine Marsal – Tillykke med de flotte resultater til det danske kvindelandshold, der fik vist, at de ikke er langt fra toppen og har den helt rigtige holdånd! 😊

Amalie fik i dette løb, sin første podieplads i et UCI-løb for elite damer og det er ikke så ringe endda, som første års elite kvinde.

 

Leave a Reply