DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Nyt om generalforsamling, træning og træningslejr

Nyt om generalforsamling, træning og træningslejr

Nyt fra bestyrelsen, 15. marts 2021

Generalforsamling udsat, indtil videre

Klubbens ordinære generalforsamling skal ifølge vedtægterne være afholdt senest ved udgangen af uge 9

Danmarks Idrætsforbund skriver: ”Reglerne om forsamlingsforbud har lige nu ingen udløbsdato, heller ikke for loftet på 5 personer. Det er usikkert, om loftet hæves så meget efter påske, at en standardmæssig generalforsamling kan afvikles, men man bør som forening give det endnu en chance og derfor udsætte  afviklingen af mødet.”

I praksis vil klubben indkalde til ordinær generalforsamling, når det er muligt og forsvarligt – indtil da, vil bestyrelsen fortsætte som en form for ”forretningsministerium”. Hvilket betyder at den siddende bestyrelse varetager den daglige drift, uden de store afvigelser fra normal praksis.

Der vil blive indkaldt til generalforsamling med de frister der fremgår af vedtægterne. 

Kalundborg træningslejr 2021

Klubben havde reserveret vandrehjemmet i Kalundborg til vores traditionelle træningslejr for alle i slutningen af marts 2021.  Desværre sætter forsamlingsloftet og de nuværende restriktioner en dæmper på dette. Nok er der lempet så vi kan træne i grupper 25 personer, udendørs; men begrænsningen på grupper på max. 5 personer, indendørs vil ødelægge hele det sociale element ved træningslejren. Foruden det vil være svært at styre at ”bobler” er adskilt indendørs.
For Børn & Unge arbejdes der på at lave noget udendørs fællestræning, som erstatning for træningslejren.

Træning er startet op

Klubbens aktive ryttere er ovenud lykkelige for, at det nu er muligt at træne op til 25 ad gangen, det gælder alle aldre og niveauer – især hos de unge vækker det stor begejstring at kunne mødes og træne sammen. Flere af dem er stadig ramt af lukkede skoler og hjemmeundervisning – så det er godt, at kunne ”brænde krudtet af ved træningen” og se nogle kammerater her.  Licensafdelingen har som erstatning for deres træningslejr i Spanien under ledelse af Daniel Stampe, Rikke Bak Dalgaard, Troels Nielsen og Jesper Allermand afholdt nogle træningsdage i slutningen af februar.

Vi skal i gang med sponsorarbejdet

Som nævnt i nyhedsbrevet i januar – har de fleste af klubbens nuværende sponsorer valgt at videreføre deres sponsorater. Arbejdet med at finde nye sponsorer, for de kommende år, er så småt i gang. Klubben har udarbejdet en lille folder/præsentation, som kan bruges i sponsorarbejdet.

Der kommer et separat opslag om sponsorater – Har du allerede nu, nogen i dit netværk eller kendskab til firmaer, som kan tænke sig at blive sponsor. – så kontakt:  sponsor@amagercr.dk og få tilsendt folder.

Hvornår kan vores ryttere køre løb igen?

Der forhandles i gangene på Christiansborg omkring genåbning – så intet er sikkert endnu. De første løb i april er af DCU distrikterne flyttet til sidst på sæsonen – så p.t. ser det ud til, at første DCU løb som afvikles (og kun for eliten/A-klassen, som er undtaget forsamlingsloftet) bliver den 1. april ved Snoldelev, herefter Demin Cup 18. april – hvis forsamlingsloftet bliver forhøjet, vil det første åbne løb for alle klasser blive weekenden den 25. april. Amager Cykle Rings indledningsløb afventer også forsamlingsloftet – Klubbens åbne løb er planlagt til den 27. juni 2021   

HUSK ved træning.

Bliv hjemme hvis du er små-syg, snottet  Det følger myndighedernes generelle anbefaling, og gælder naturligvis også ved cykling. Der er bare lidt større risiko for både at smitte og blive smittet her, så hvis du er i tvivl, så drop træningen den dag.

Tøm næsen med større omtanke end ellers. Det er svært (umuligt) at undgå at næsen løber her på denne tid af året. Brug ærmet og/eller tøm kun næsen når du er langt væk fra alle andre.

Brug klubtøj ved fællestræning – pr. 1 marts er forsamlingsloftet hævet fra 5 til 25 personer pr. gruppe ved organiseret udendørs idræts- og fritidsaktiviteter.

Klubbens træningslejr, Kalundborg, marts 2019

Leave a Reply