DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Ny flot ACR-weekend

De orange farver dominerede igen ungdomsrækkerne ved weekendens løb

Hedehusene lørdag den 13. juni, U13 Pige Nadja vinder foran Trille- foto: Katja Paridon

Hedehusene lørdag den 13. juni, U13 Pige Nadja vinder foran Trille- foto: Katja Paridon

Lørdag – HFCK Criterium

Lørdag morgen dannede de bakkeløse veje omkring Charlotteskolen i Hedehusene rammen om HFCK’s criterium, og med vindstille vejr og solen skinnende fra en skyfri himmel var der lagt op til hurtige cykelløb.

I U11/U11P skulle der køres 4 omgange á tre kilometer, og efter at have kørt mere eller mindre samlet de første par omgange blev feltet splittet, og på sidste omgang satte Conrad trumf på, kørte fra de to øvrige ryttere i et lille tremandsudbrud og vandt med små 20 sekunder ned til nærmeste forfølger. Kornelius spurtede sig ind på en flot 5.-plads, da han kom først i en firemandsgruppe, hvor også Peter på fornem vis sad med. Hos pigerne holdt Liva et højt tempo og vandt foran de godt kæmpende holdkammerater Mille og Emma, som igen sørgede for et rent ACR-podium.

Der blev også kørt meget hurtigt i U13/U13P, og Zacharias sad solidt midt i feltet, hvilket rakte til en 12.-plads. Nadja sad med helt fremme blandt de forreste drenge i spurten og tog dermed sejren i U13P, mens Trille og Solbjørk kom ind på de følgende pladser.

U15-klassen blev desværre ramt af flere uheldige defekter, der betød, at både Felix og Emil måtte udgå.

image

Ordrups løb søndag den 14. juni, Conrad vinder U11 og 3 andre U11 drenge fra Amager får præmie- foto: Katja Paridon

 

Søndag – Ordrup CC’s landevejsløb

Søndag var scenen en ganske anden i det bakkede landskab uden for Frederikssund, men på de regnfugtige veje med en let vind til at drille rytterne var det igen de orange rygge, der lyste op overalt i felterne til Ordrup CC’s landvejsløb.

Og der stod for alvor Amager Cykle Ring på alt i U11/U11P-klassen, hvor rytterne skulle køre to omgange på den 8 kilometer lange rute. Kort før mål indhentede og passerede Conrad U13-feltet, der var startet to minutter før U11, og kørte i mål som suveræn vinder næsten et minut foran nummer to og tre. Herefter kom en gruppe bestående af fire ryttere – hele tre fra Amager – og i spurten om 4.-pladsen var Kornelius hurtigst, mens Peter og Alfred blev nummer 5 og 6 i samme tid. William rundede Amager-opvisningen af med en flot 10.-plads. I U11P måtte Liva efter et godt løb se sig slået af en stærk århusiansk rytter, der var kommet til Sjælland for at tage kampen op mod Amager-pigerne, mens Emma kørte sig ind på 3.-pladsen.

Ordrups løb søndag den 14. juni

Ordrups løb søndag den 14. juni – Nadja vinder igen, denne gang foran Solbjørk og Trille – Foto: Katja Paridon

I U13/U13P skulle der køres tre omgange. Zacharias satte sig helt i front fra starten og kørte sikkert med, da feltet på anden omgang begyndte at knække i mindre grupper, og selvom han ikke havde mulighed for at spurte med om sejren, kørte han et godt løb. Jonas og Lukas kæmpede også godt på den udfordrende rute. Nadja og Solbjørk sad med hovedfeltet på første omgang og fandt ind i et godt samarbejde, da de faldt af efter en forcering blandt de forreste på anden omgang. På sidste omgang nåede de igen op til fronten, og Nadja kørte – som dagen før – med helt fremme blandt de hurtigste drenge, da løbet skulle afgøres, mens en godt fightende Solbjørk kom ind på 2.-pladsen kort efter. Trilles knæ drillede, men hun satte sig målrettet på hjul af et par U15-ryttere, og hun var så fokuseret, at hun efter at have passeret målstregen for sidste gang ikke ænsede de glade tilråb og lykønskninger med 3.-pladsen, men fortsatte ud på endnu en omgang med U15-rytterne – et meget stærkt symbol på målrettet ACR-vilje!

Felix undgik uheld, kørte fem stærke og koncentrerede omgange i U15-klassen og placerede sig midt i det store felt, mens Nanna i U16P satte nærmeste konkurrent til vægs og sejrede klart.

De mange Amager-ryttere dominerede med andre ord weekendens sjællandske ungdomsløb og viste klubbens farver og sponsorer frem på fornemmeste vis.

 

Kvinde1

Amalie vinder herre C-klassen og Dame A i Ordrups løb ved Strølille

Øvrige klassere:

HFCK’s løb lørdag:

C- klassen: nr. 4 Kasper Trier Jørgensen, 10. Anton Elfarsson, 11. Christian Berg-Larsen

D-klassen: nr. 13 Steffen Wiese Maegaard

Kvinde2

Amalie vinder herre C-klassen og Dame A i Ordrups løb ved Strølille

Ordrups løb søndag:

Dame A (og vinder i herre C-klassen) Amalie Dideriksen

C-klassen: 7. Anton Elfarsson, 8. Kasper Trier Jørgensen og 12.  Christian Berg-Larsen

D-klassen: 10. Steffen Wiese Maegaar

 

Juniorteamet – Cycling Elite Copenhagen

Ved søndagens løb i Strølille, hvor Ordrup CC var arrangør af et 126 km langt løb. Her fik Christian Linquest en fin 4. plads til trods for han skulle kæmpe sig op til udbryder gruppen som til tider havde flere minutter foran feltet, næstbedste CEC rytter blev Phillip Vejre på en 13. plads samt Lucas Nørregaard 18. Christian blev igår nr. 7 på en 23 km lang enkeltstart i Århus

 

Tak til Morten Anderson for tekst og Katja Paridon og Tina Dideriksen for billeder

Leave a Reply