DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Kom og modtag Amager’s Verdensmester på onsdag

Kom og modtag Amager’s Verdensmester på onsdag

Det er nok ikke ubemærket at Amalie Dideriksen er blevet Verdensmester i landevejscykling, den første danske elite-verdensmester nogensinde.

Kom og giv vores klubkammerat Amalie en velfortjent modtagelse i Københavns Lufthavn på onsdag den 19. oktober, når hun lander kl. 10:30 

Amalie har været U19 verdensmester på landevej både i 2013 og 2014 (samt på banen i 2014), Amalie deltog i OL i Rio i 2016 på i Omnium. Dansk mester utallige gange på banen og på landevej for elitekvinder i 2014 og 2015.

Sådan så Amalie's garderobe ud, inden lørdag - nu kommer der en mere.

Sådan så Amalie’s garderobe ud, inden lørdag – nu kommer der en mere.

Amalie Dideriksen er kun 20 år og et produkt af talentudviklingen i Amager Cykle Ring.Amalie kører til dagligt for det top professionelle kvindehold Boels-Dolmans, som foruden Amalie, fra næste år også har den olympiske mester Anna van der Breggen på holdet, samt verdensmesteren indtil i lørdags Lizzie Deignan (tidl. Armitstead), ja og vinderen af årets World tour Megan Guarnier. Amalie har kørt mange af landevejsløbene som hjælper på sit hold, næste år kan det være, at hun får chancen i lidt flere løb, for at være den, de andre kører for.

 

Flot holdindsats af de danske kvinder - foto: DCU

Flot holdindsats af de danske kvinder – foto: DCU

Vi skal huske at Amalie’s VM, blev vundet som efter en flot holdindsats fra Julie Leth og Ceciie Uttrup Ludwig, dygtig guidet af landstræner Catherine Marsal, De er allerede ankommet til Danmark, medens Amalie er inviteret til gallafest med UCI og Peter Sagan i Abu Dhabi. Så derfor lander Amalie først onsdag.

 

Her blev Amalie modtaget af klubkammeraterne Nadja og Trille, da hun kom hjem efter sin flotte indsats ved OL i Rio - foto: Jesper Skovbølle

Her blev Amalie modtaget af klubkammeraterne Nadja og Trille, da hun kom hjem efter sin flotte indsats ved OL i Rio, i august 2016 – foto: Jesper Skovbølle

 

Vi mødes i ankomsthallen onsdag den 19. oktober, hvor Amalie lander kl. 10:30 – husk klubtøj og flag 🙂

Leave a Reply