DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Klubben satte præg på DBC 3-dagesløbet

Klubben satte præg på DBC 3-dagesløbet

Mikka Holm ny pige i Amager Cykle Ring – foto: Jesper Skovbølle

3-dages løb med kort varsel
Da årets 6-dagesløb gik i vasken lykkedes det DBC, med forholdsvis kort varsel, med frivillige hjælpere og velvilje hos rytterne, at stable et 3-dagesløb på benene.

Amager Cykle Ring var repræsenteret på flere fronter, både hos de frivillige med klubbens tidligere formand og nu formand for Dansk Bicycle Club Bjarne Kratholm i spidsen. Hos de deltagne ryttere satte klubben sit præg, især i mini-feltet og damefeltet – men også i prof-feltet med par. nr. 5.

I mini 3-dages vandt Magnus Ritz for andet år i træk, på andenpladsen kom hans DM makker Peter Bheki Laursen og Noah Nielsen på 6. pladsen og Anna Margrethe Hansen på 8. pladsen. Mini-feltet trænes af Simone “Kratholm” og far Bjarne.

Samlet vindere i mini-feltet par nr.2 med Magnus Ritz (til højre) – Amager/Noah Andersen – foto: Jesper Skovbølle
Samlet nr. 2 blev par nr. 1 Peter Bheki (til højre) – Amager/Asger Bak Jepsen – foto: Jesper Skovbølle
Par. nr. 4 Noah Nielsen (til venstre) – Amager/Mads Andersen – foto: Jesper Skovbølle
Par nr. 10 Ida Krickau/Anna Margrethe Hansen (til højre) – Amager – foto: Jesper Skovbølle
Podiet i mini-feltet – foto: Jesper Skovbølle
Mogens Lind logo
Hovedsponsor for Amager Cykle Ring

I talentløbet deltog Malthe Bergenholz og Jakob Falk Paaup, Malthe klarede en samlet 7. plads og Jakob blev 16. – løbet, blev meget overlegent vundet af Theodor Storm.

Talentfeltet trækkes rundt af derny – foto: Jesper Skovbølle

Damefeltet med Mikka Holm forrest – foto: Jesper Skovbølle

I damefeltet som var med international deltagelse, b.la med Europamester og verdensrekordholder Emely Nelson – var Michelle Lauge Quaade, den eneste som kunne yde kvalificeret modstand, mod britten. Men også vores nye pige i klassen Mikka Holm gjorde en rigtig god indsats. Laura Auerbach-Lind, som ikke har kørt på banen denne vintesr, faldt heller ikke igennem – lidt sværere havde Rikke Bak Dalgaard det, men hun kæmpede bravt og gav ikke op – til trods for hun har haft en vinter med alvorlige skader.

Michelle Lauge Quaade – foto: Jesper Skovbølle

I fredagens Omnium – lykkedes det Michelle i tempoløbet at hente feltet med en omgang, så udover de mange point, fik hun også 20 point for en vundet omgang – det sker sjældent i den disciplin. I søndagens derny Grandprix afviste Michelle alle angreb og vandt sikkert, foran Emely Nelson. Så de 4 damer i Amagers orange og blå farver, satte deres præg på løbet.

Mikka Holm i derny løbet – foto: Jesper Skovbølle
Michelle Lauge Quaade – vinder tempoløbet og derny løbet – foto: Jesper Skovbølle

I mændenes elitefelt udgjorde de to “Amagerryttere” Tobias Mørch Kongstad og Rasmus Bøgh Wallin, par nr. 5 – de kører begge for det professionelle hold Rival Readynez – Tobias begyndte først på banen sidste vinter efter at have vundet DCU-Cuppen i 2018 på landevej. De to gutter gjorde det pænt undervejs og vandt hver en derny-afdeling – i søndagens finale gik det rigtigt stærkt med de hollandske verdens-stjerner i spidsen – så her gjorde det rigtig ondt på par nr. 5 – de endte på en 16. plads, ud af de 18. deltagne par. Men fulgte rigtig godt med, til der manglede 15 minutter af finalen.

Tobias vinder en afdeling af derny-løbet fredag – foto: Jesper Skovbølle
Rasmus foran Tobias i omgang på tid – foto: Jesper Skovbølle
Rasmus og Tobias i par nr. 5 – foto: Jesper Skovbølle
Rasmus vinder lørdagens derny afdeling og ernr. 2 i sødagens – foto: Jesper Skovbølle

Resultater fra løbet, kan læses her: https://www.dbc3dages.dk/resultater/

Leave a Reply