Enkeltstarterne torsdag:
U19 drenge:
Her blev Absalon Billehøj bedste rytter fra vores junior-team med en 20. plads.
U19 piger:
Her blev Tusnelda Svanholmer nr. 4 (16 sekunder fra bronze) og Bjørk Jørgensen nr. 5 – det glædelige er, at begge piger “kun” er U17 ryttere og derfor kan køre DM et par år endnu.
Dame elite:
Bedste “Amagerrytter” blev Michelle Lauge Quaade som nr. 10 og Rikke Bak Dalgaaard som nr. 18 (begge Team ACR-FBL Elite powered by Integra Advokater) –
Michelle skriver selv efter enkeltstarten: Skuffelse. En følelse man altid vil risikere at møde når man dyrker sport på højt niveau, det er uundgåeligt. Jeg havde fra sæsonens start håbet på et større resultat til DM enkeltstart i går, men måtte se en kæmpe skuffelse i øjnene da jeg krydsede stregen. Det danske kvindefelt er blevet så vanvittigt stærkt, at det kræver det helt rette arbejde for at kunne blande sig i toppen. Kæmpe respekt for det!
Skal jeg se indad har jeg nok gabt over en lidt for stor mundfuld de seneste uger i en kamp med virkelig hårde eksaminer og alt for lidt tid og energi til at træne. Jeg ved jeg er meget bedre end min præsentation i går, som rakte til en sølle 10. Plads og jeg ved hvad der skal gøres! Nu handler det om at komme videre og fokusere på nye mål. I går var det midt i skuffelsen dog rigtig dejligt at have gode mennesker omkring mig, der sørgede for jeg ikke begravede mig selv.
Herre Elite:
Bedste “Amagerryttere” blev som nr. 42 Nicki Hirsvang, som nr. 43 Jeppe Hanssing og nr. 58 Thor Mørup Prødel (alle Team ACR-FBL Elite powered by Integra Advokater)- derudover forsøgte Anders Aarkrog Jepsen sig i dette selskab og blev nr. 59. ColoQuick’s Magnus Bak Klaris klarede sig ind på en flot 15. plads
Linieløbene lørdag og søndag:
U19 / Junior Teamet:
Løbet blev præget af styrtregn og holdet skriver: Vi fik ikke lige det løb vi synes vi skulle, da vi var plaget af styrt, Absalon, gik ned og fik en forstuvet albue, Benjamin styrtede på de regnvåd brosten i byen, slog knæ og cykel blev defekt, Anton udgik desværre med rygskade, men meget positiv at vores førsteårs ryttere Laurits holdte planen med at holde vores sprinter Oliver helt fremme til mål, sammen med Christoffer.
Stor ros til vores ryttere der var tilbage i dette hårde løb. Flere var ved Teambilen med defekt, så alt blev hårdt, både at det regnede i 2 en halv time, og vejene var nogen steder meget glatte. I øvrigt – flot løb der var arrangeret.
![](https://ny.amagercr.dk/wp-content/uploads/2017/06/herre1-1024x768.jpg)
Team ACR-FBL elites unge løver (fra venstre Daniel, Thor, Nicolai, Lucas og Alexander) inden starten – foto: Team ACR-FBL Elite
ACR_FBL Elite skriver: Hos herrerne havde vi 6 ryttere til start og alle skulle køre hvis muligheden var der. Løbet blev kørt i hård vind og meget aggressivt fra starten , det gjorde at mange faldt fra allerede efter 3 omgang, her i blandt 4 af vores. Jeppe og Daniel sad med i feltet lang tid indtil Daniel som sidste måtte kapitulere ved 180 km og ingen fuldførte. Vores talent hold har stadig langt op til de øverste udlandsproffer og hjemlige elite.