DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Beretning Youth Tour 2018

Beretning Youth Tour 2018

Af Klaus Falk Paarup

Traditionen tro blev det store sjællandske etapeløb for børn og unge Youth Tour, afholdt i Store Bededagsferien. I år dog med nye arrangører, idet Holbæk Cykelsport og Cykling Ringsted havde overtaget rorpinden. Det blev løbet dog på ingen måde ringere af. Ruterne var virkelig udfordrende og især den afsluttende kongeetape på Maglehøj ved Brorfelde, trak virkelig tænder ud.

Magnus Ritz. vinder første etape og samlet nr. 3 efter 5 etaper – Foto: Carsten Machholdt – We Love Cycling

Løbet bestod af i alt fem etaper. En prolog, en enkeltstart og tre almindelige cykelløb. Amager CR var stærkt repræsenteret og der blev kørt masser af flot cykelløb og leveret mange flotte præstationer. I B&U klasserne er det jo langt fra kun podieplaceringer og præmierækken der tæller. De mange personlige kampe, erfaringerne og de nye kammeratskaber er mindst lige så vigtige aspekter. For der er mange personlige sejre, nederlag og sjove timer med vennerne i sådan en weekend.

Det var en fornøjelse at være vidne til de mange flotte præstationer og den stærke fight fra alle Amager CR ryttere, med udgangspunkt i det cykelsportsmæssige udviklingsstadie, den enkelte rytter er på. Glædeligt var det, at vi havde to ”næsten” debutanter. Malthe gjorde en rigtig flot debut til licens cykelløb i U15, bl.a. med en 20. plads på Kongeetapen og Julius i U13, kæmpede bravt og mødte op i godt humør på trods af, at U13 klassen er en stor mundfuld, når man stadig er meget ny i ”rigtig” cykelløb.

Samlet resultat U17 piger Laura 4, Trille 6 og Nadja 7 – Foto: Carsten Machholdt – We Love Cycling

Det bliver for meget at gennemgå alle resultater fra alle klasser og alle etaper her, men fremhæves skal podieplaceringerne i det samlede klassement og etapesejre.

  • I U11P blev Sif nummer 3.
  • I U13 blev Magnus R samlet nummer 3, efter at have vundet 1. etape.
  • I U15P blev Solbjørk samlet nummer 3.
  • Alle resultater på http://resultater.cyklingdanmark.dk

Næste store opgave for B&U er Tour de Himmelfart i Kristi Himmelfartsferien.

Foto: Carsten Machholdt – We Love Cycling

Leave a Reply