DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Bane DM med med Amager aftryk

Bane DM med med Amager aftryk

Torsdag den 1. december blev kørt DM i 50 km parløb og lørdag den 2. og søndag den 3. december var der stor DM weekend  i Ballerup Super Arena

Torsdagens parløbsstævne:

Der var lagt op til en stor aften og der var pænt mange tilskuere på banen, også mange af klubben, havde lagt vejen forbi. I aftenens øvrige løb, deltog Jeppe Hanssing og i DM deltog de kommende holdkammerater Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin som par og gjorde en fin indsats.

Amalie vandt 4 DM denne weekend og omnium DM for 14. dage siden - altså 5 fingre fremme - foto: Jesper Skovbølle

Amalie vandt 4 DM denne weekend og omnium DM for 14. dage siden – altså 5 fingre for 5 DM titler på 15 dage – foto: Jesper Skovbølle

DM weekenden:

Både Tusnelda Svanholmer, Jeppe Hanssing, Amalie Dideriksen (samt Magnus og Rasmus) deltog i denne weekends DM. Tusnelda som kun er 15 år og skal køre Dame junior næste år, stillede op til elite DM. Tusnelda gjorde en fin og godkendt indsats; men ingen af damerne kunne stille noget op mod Amalie Dideriksen, som denne weekend hentede alle fire DM titler. Først i sprint, hvor Amalie kørte i bedste indledende 200m tid og vandt finalen sikkert over Amalie Winther Olsen. I pointløbet vandt Amalie Dideriksen samtlige pointspurter, så her var der heller ikke tvivl om førstepladsen, kampen stod om 3. pladsen og her tog Trine Schmidt point i sidste spurt som talte dobbelt og erobrede hermed sølv foran Amalie Winther Olsen.

Amalie vinder DM i pointløb, her sidste spurt foran Tusnelda - foto: Jesper Skovbølle

Amalie vinder DM i pointløb, her sidste spurt foran Tusnelda – foto: Jesper Skovbølle

Søndag kørte damerne så først 3.000m individuelt forfølgelsesløb, hvor Amalie Dideriksen taktisk kørte på næstbedste tid og blev slået af Trine Scmidt, som måtte sætte ny dansk rekord (på hjemlig grund) for at slå Amalie i indledende tidskørsel – men da de igen mødtes i finalen, så måtte Amalie lige sætte skabet på plads og slå Trine Schmidt og sætte ny dansk rekord. Tusnelda kvalificerede sig til bronze-finalen; men måtte se sig slået af Amalie Winther Olsen.Herefter stod den på damernes DM i Scratch – som blev et meget taktisk løb, hvor alle damerne nærmest lå på hjul af Amalie hele løbet. Amalie vandt dog overlegen spurten og dermed sit fjerde DM.

Magnus foran Jeppe Hanssing i DM pointløbet - foto: Jesper Skovbølle

Magnus foran Jeppe Hanssing i DM pointløbet – foto: Jesper Skovbølle

Elite herrerne kørte lørdag om titlen i scratch og søndag om pointløb, Jeppe Hanssing (Magnus og Rasmus) deltog i begge løb – Jeppe viste fine takter med udbrudsforsøg i scratch. Der var dog hård modstand, da b.la OL bronzeholdet deltog, herunder de to europamestre Casper Folsach og Niklas Larsen. Især Casper Folsach virker som ham har et ekstra gear, end de øvrige ryttere og vandt begge DM titler. Samtidig vandt Casper Folsach og Frederik Rodenberg torsdagens DM i parløb.

Endelig blev der også kørt om U19 DM i 3.000m forfølgelsesløb og U19 DM i sprint – men uden deltagelse fra Amager Cykle Ring. 3.000m blev vundet af Julius Johansen og sprintet blev vundet af Jakob Joensen.

Resultater kan læses her:

Torsdag: http://cykelbanen.dk/?p=2419

Lørdag: http://cykelbanen.dk/?p=2434

Søndag. http://cykelbanen.dk/?p=2444

 

Amalie i DM i 3000m forfølgelsesløb - foto: Jesper Skovbølle

Amalie i DM i 3000m forfølgelsesløb – foto: Jesper Skovbølle

_dsc2346

Jeppe Hanssing har deltaget i DM for elite herrer lørdag i scratch og søndag i pointløb – foto: Jesper Skovbølle

_dsc2418_pe

Leave a Reply