DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Amalie overnatter som VM tre’er

Amalie overnatter som VM tre’er

Her på den Olympiske bane i London, har det været en bevægende dag med dansk deltagelse i omnium. Det startede uventet godt med sejr til Amalie i scratch. Det vigtigste for Amalie her ved VM, er at kvalificere sig til OL og da Italieneren som ligger efter Amalie i kvalifikationen stak, gik Amalie efter og de holdt hjem. Amalie slog italieneren overbevisende i spurten.

Amalie foran Italieneren - foto: Jesper Skovbølle

Amalie foran Italieneren – foto: Jesper Skovbølle

Dagens anden disciplin 3.000 meter forfølgelsesløb. Her klarede Amalie en stabil 6 plads, løbet blev vundet af verdensrekordholderen på distancen, som samtidig satte banerekord på distancen, her i London. Amalie ligger herefter tre samlet, inden aftenens udskildningsløb.

Foto: Jesper Skovbølle

Amalie ved VM i omnium – Foto: Jesper Skovbølle

Efter Lasse Normans flotte pointløb, skulle Amalie køre udskildning, en disciplin som kan være en noget chancebetonet ting. Der blev også bidt negle og kikket væk; men Amalie klarede det rigtig flot med sin tredieplads. Sarah Hammer vinder igen og den olympiske mester Laura Trott på andenpladsen, hvilket også er den samlede placering for førstedagen.

Amalie er glad og tilfreds efter første dag. Søndag starter med 500m og flyvende omgang, to discipliner om ikke plejer at være Amalies bedste. Men OL mæssigt ser det godt ud med Spanien, Italien og Tyskland efter Amalie. Søndag eftermiddag er det så finalen pointløbet.

Der er fest og stemning her på VM banen. Især når de britiske deltagere rør på sig, så går der et brøl igennem hallen. Som tilskuer burde man være i bermudashorts og Hawaii skjorte, da de holder 28 graders varme i hallen.

Læs mere om stillingen her: http://www.feltet.dk/nyheder/dideriksen_overnatter_som_treer_efter_glimrende_udskilningsloeb/#ec5YDPDX5bmP6zRt.97

Leave a Reply