Mini Paris-Roubaix 2017 – gensynet med Pavé’erne!
af Conrad Haugsted – fotos: familien Haugsted
Jeg sidder i bilen, sammen med min mor og far, og tænker tilbage på nogle fede dage i Frankrig, som jeg vil dele med jer.
Den største dag var i går (søndag den 28. maj 2017) , hvor jeg for andet år i træk kørte Mini Paris-Roubaix. Men det kommer jeg tilbage til.
Ruten var den samme som sidste år, men selv om jeg havde kørt den før var det alligevel ret godt at få genopfrisket den og ikke mindst de “spændende” brostensstykker. Heldigvis tog vi til Roubaix et par dage i forvejen så jeg kunne nå at køre den igennem et par gange og stadig havde friske ben OG hænder på løbsdagen. Jeg tror ikke min far synes det var de fedeste træninger vi har haft sammen!
Ruten i sig selv er ikke særlig lang – kun 15 km, men hvor de 5 km er brosten. Det gør den vildt hård på en helt anden måde end vores cykelløb hjemme. På pavéstykkerne rumler det hele rundt, man føler at skelettet bliver rystet rundt i hele kroppen samtidigt med at man skal koncentrere sig vildt for at finde det gode spor i vejen, hvis der altså findes et! Nogen gange lykkedes det. Og så handler det om at have tilpas med fart så kæden holdes stram og ikke hopper af. Ruten går gennem en masse små byer og er de sidste 15 km af den rute profferne kører i det store Paris-Roubaix. Afslutningen er på den kendte Stab Vélodrome i Roubaix.
Det var super fedt at være tilbage. Det var næsten som at jeg fik suset tilbage fra sidste år da jeg kørte løbet. Et dejligt gensyn med det hele. Både pavéerne, som gør det det hele værd at tage den lange tur i bil, men også vélodromen. Tænk at kunne køre noget af den samme rute som Pro-rytterne. Det er stort.
Så blev det endelig løbsdag. Den dag jeg havde set frem til i et år! Jeg vidste med det samme jeg kom i mål sidste år, at jeg rigtigt gerne ville køre løbet igen i år. Jeg er glad for at jeg fik lov!
Klokken 10 skulle vi hente numre og skrive os ind inde ved vélodromen. Der var lang kø, men vi kom hurtigt igennem. Efter en kort tur igennem museet om Paris-Roubaix løbet blev det tid til at køre til startområdet. Starten går fra den kendte Café de l’Arbre. Vi kom i super god tid, da det altid er et stort kaos. Og det var det samme i år! De første ryttere stillede sig til start en time før starten skulle gå. Og det var vist lidt spildt for lige pludselig blev alle pige-rytterne sendt op foran. Nå men det endte med at jeg fik en plads i midten af feltet inden starten skulle gå. Det var helt vanvittigt, mange prøvede at stille deres børn ind foran for at de fik en en god start. Der var ikke ret meget sportmansship som min far sagde!
Starten gik og så var det tid til jagt. I pigefeltet var der flere kæmpe styrt så det var bare at komme forbi dem. Jeg havde kun et mål og det var at komme op foran, så jeg gik fri af styrt længere nede. Og det lykkedes. Feltet var hurtigt spredt og jeg fandt en lille gruppe på 5-6 ryttere som jeg kunne køre med. Vi fik et fint samarbejde. En af de andre ryttere lavede et angreb og fik lavet hul. Ingen af de andre ryttere forsøgte at lukke hullet og jeg besluttede mig for at se om jeg kunne hente ham, selvom at han efterhånden havde fået et stort hul. Så var det for alvor jagt. På de sidste 4,5 km lå vi hele tiden og pressede hinanden. Hvis jeg fik halet ind på ham, øgede ham igen og sådan fortsatte det. Da vi kom til opløbet lige før vélodromen var jeg nået op til ham så der kun var 6-7 sek. mellem os. Suset fra tilskuerne på tribunen og hele vejen rundt om banen var helt vild. En kæmpe kæmpe oplevelse. Jeg trådte alt hvad jeg kunne og kom ind som nr. 2 – 5 sek op til nr. 1 og med 5 sek. ned til nr. 3.
Det var en kæmpe sejr for mig. Jeg havde håbet på top 10, hvis jeg kom igennem uden styrt. At det blev til en podie plads havde jeg drømt om – vildt at blive nr. 2! Jeg er super glad og det et en af de største præstationer i mit liv. Det er et vildt hårdt løb. Og det siger antallet af gennemførte ryttere også lidt om. Der var 201 ryttere meldt til start i min klasse og der var 153 der gennemførte!
En dejlig oplevelse og alt hvad jeg havde håbet på. Gensynet med pavéerne og glæden ved at have mødt en masse andre ryttere fra mange nationer fuldendte oplevelsen.
Store hilsner Conrad Haugsted – U13
Amager Cykle Ring
