DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Årets landevejsrytter og Hall of Fame

Årets landevejsrytter og Hall of Fame

Ved Danish Bike Award den 28. november 2016 var der to markante medlemmer af Amager Cykle Ring, som blev hædret.

Verdensmesteren Amalie Dideriksen blev valgt til Årets Landevejsrytter. Amalie har vundet det første elite VM i landevjscykling til Danmark, nogensinde. Det er en afstemning via nettet som gav Amalie den fornemme titel, foran ryttere som OL sølvvinderen Jakob Fuglsang, den dobbelte etapevinder i Vuelta’en Magnus Cort, vinderen af Danmark Rundt og 2.’er i Amstel Gold Race, Michael Valgren.

Ved samme lejlighed blev Amager Cykle Rings æresmedlem Brian Holm optaget i Hall of Fame, hvor han deler selskab med koryfæer som Ole Ritter og Rolf Sørensen. Brian startede sin karriere som drengerytter i klubben og efter sin flotte professionelle karriere er han nu sportsdirektør på et af verdens bedste cykelhold Quick Step. Samt forfatter, skribent m.m. og optræder ofte i medierne.

Så vores “gamle” klub, startet af nogle unge mennesker i 1940 i en konfekture forretning på Amager – har nu sat sit præg på dansk og international cykelsport. Det skyldes de profiler, der har kørt i klubben; men ikke mindst de ildsjæle som har hjulpet og bakket op om klubbens arbejde og træning.

Se alle vinderne ved Danish Bike Award her: http://www.feltet.dk/nyheder/de_vandt_ved_danish_bike_award/

Leave a Reply