DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Postkort fra Josefine i Belgien

Postkort fra Josefine i Belgien

Josefine Huitfeldt startede i vinters i Amager Cykle Ring og på eliteholdet Team Integra advokater – Giant – I sommers fik Josefine så chancen for at opfylde drømmen og blive professionel i Belgien. Josefine sagde jobbet op og tog af sted. Vi har nu fået dette postkort om hendes første månedstid dernede.

Jeg har været en måned i Belgien nu, og er faldet godt på plads i Oudenaarde og på mit nye team: Autoglas Wetteren. Folk har taget rigtig godt imod mig, og har nogle søde team mates, hvor vi er en fin blanding af nationalitet og alder. Jeg har fået kørt en del kermesseløb, hvor jeg har fået lavet et par top 10 placering, så det er rigtig fint. Jeg har lige haft kørt mit første UCI 2.1 etape løb; Lotto Belgium Tour (4. – 7. september), løbet var som forventet hårdt, men en fed oplevelse at kører mod nogle af de store World Tour hold.

Jeg havde ikke heldet på min side med defekter på prologen og de 2 første etaper, hvilket er lidt ærgerligt, da vi ender i samlet spurt begge gange. Den sidste etape var med flest højdemeter med bl.a. The Muur van Geraadsbergen 3 gange, hvilket ikke lige var mit favorit terræn, men det var faktisk den etape jeg kørte bedst og havde den bedste følelse i kroppen. Jeg slutter som nr. 65 i klassementet ud af 127 ryttere. Jeg er stadig i Belgien de næste 3 uger, hvor jeg har 5 cykelløb endnu, hvor det ene er et UCI 1.2 løb i Frankrig. Derefter vender jeg hjem til Danmark igen, hvor banesæsonen starter (åbningsstævnet er den 11. oktober).

Læs også:

Josefine Huitfeldt skifter til belgisk cykling

Leave a Reply