DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Licens > Træningslejr Kalundborg 2019 for ALLE – tilmelding er ÅBEN

Træningslejr Kalundborg 2019 for ALLE – tilmelding er ÅBEN

Torsdag den 28. marts til og med søndag den 31. marts 2019.

Det er nu tid til at tilmelde sig årets store træningslejr i Kalundborg, der som altid går til Ulrikkas dejlige vandrerhjem: Kalundborg Vandrerhjem

Tilmeldingsfristen er 1. februar, men bemærk, at der hurtigt kan blive udsolgt – så skynd dig at tilmelde dig, hvis du vil være sikker på at få plads!

Træningslejren, der er for alle aktive, afholdes fra og med torsdag den 28. marts til og med søndag den 31. marts 2019. (Afrejse ca. kl. 14 torsdag fra klubben – motionsgrupper evt. tidligere)

Der vil også være mulighed for selv at ankomme til Kalundborg fredag eftermiddag (dvs. egen transport).

De sædvanlige dyster skal afgøres. Hvem når toppen af Kakaobakken først og flest gange? Hvem kan bestige Bøgebakken – og hvem må trække op? Hvem vinder spurten til busstoppestedet på Skolebakken? Og vil der være kakao, bananer og kanelsnegle på toppen? Og vil der være plads til trætte ryttere i bilen? Kun ved deltagelse i træningslejren kan du få svar!

På toppen af Bøgebakken – Kalundborg 2018

For aktive VOKSNE medlemmer vil prisen være kr. 1.000,00 pr. rytter, torsdag – søndag
For aktive B&U-medlemmer og ungdomsryttere til og med 18 år vil prisen være kr. 650,00 pr. rytter, torsdag – søndag
Du bliver automatisk opkrævet beløbet afhængig af din alder i betalingsmodulet.

Prisen dækker FULD forplejning fra aftensmaden torsdag til og med morgenmaden søndag.
Prisen dækker også transport af bagage (torsdag & søndag) – og for de yngste delvis transport af dem selv og cykler, da ikke alle kan cykle hele vejen.

Vi cykler sammen til Kalundborg torsdag og hjem igen søndag efter morgenmaden – det er således nødvendigt at tage fri fra skole eller arbejde.

Vi indkvarteres i 4–5 personers værelser, og vi forsøger at få plads til alle på værelser med ryttere i samme ”gruppe”.
B&U-trænerne står for at fordele børnene på værelser – og vi opfordrer alle børn uanset alder eller erfaring til at deltage!

Tilmeldingslink: https://2599.foreninglet.dk/memberportal/teamenrollment/index/30898

U15 gruppen Kalundborg 2018

Leave a Reply