DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Motion > Fyen Rundt – Lørdag den 10. juni – Skal du med?

Fyen Rundt – Lørdag den 10. juni – Skal du med?

Efter to super gode motionsløb, Grejsdalløbet og Skjoldenæsholmløbet, så tager vi lige det sidste store motionsløb her i foråret/sommeren – nemlig Fyen Rundt.

Der er tre distancer: 180, 110 og 75 KM. Så der er noget for alle.

Sidste år var vi en blandet flok kvinder og mænd der kørte turen i to grupper på 180 KM og 110 KM. Vi mødtes efter løbet og hyggede med burger og drikke (som er inkluderet i betalingen). God kvalitet på burgeren (jeg spiste to).  Ruterne er flotte og har en del bakker.

Skal du med så tilmeld dig her: http://fyenrundt.com/ Du modtager starttid senere. De prøver at sætte os i samme stargruppe. Men man går blot sammen frem til start, så det spiller ikke så stor rolle hvilken starttid vi får. Vi skal tidligt fra København da vi får en starttid omkring kl 8 (lidt senere for dem der kører kortere end 180 KM). Vi skal nok fra København kl 5:30.

Hvis du vil med på koordineret transport til Odense så skriv en mail til georg.morsing(snabela)sas.com og fortæl om du har bil med eller om du ønsker transport. Vi deler udgiften til transport.

Før start aftaler vi i diverse grupper om vi kører sammen (socialt) eller om man giver den fuld gas individuelt. Det er helt op til jer selv hvad I har lyst til.

Georg

Leave a Reply