Fredag den 27. september – søndag den 29. september
Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og traditionen tro drager en stor del af Amagers ryttere på afslutningstur til løbene i Tønder og Sønderborg (tidligere Bov), hvor der køres løb både lørdag og søndag. Samtidig hygges der i feriehusene og poolen, inden turen går til slikbutikken i Tyskland – så husk både pas og badetøj!
Prisen er 550 kroner – TILMELDING SENEST ONSDAG DEN 11. SEPTEMBER!
Der vil ikke være mulighed for eftertilmelding, da der skal reserveres overnatning.
Tilmeldinge sker her:
https://www.foreninglet.dk/activity/onlineenrollment/36762
Til denne tur bedes I selv foretage tilmeldingen af rytterne til de to løb via www.cyklingdanmark.dk/tilmelding – husk at tilmelde rytterne begge løb!
Tidsplan
Mødetid ved klubben – Saltværksvej 56, 2770 Kastrup – fredag den 27. september, kl. 14.00 (badelandet lukker kl. 19 fredag, så vi vil gerne nå derover i god tid).
Hjemrejse søndag, når den sidste rytter er kommet i mål (se løbsinformationen hos DCU – og aftal gerne, at jeres rytter sender SMS undervejs).
Forplejning
Aftensmad fredag – i restauranten
Morgenmad lørdag – i huset (er indkøbt)
Frokost lørdag – i huset (er indkøbt)
Aftensmad lørdag – i restauranten
Morgenmad søndag – i huset (er indkøbt)
Frokost søndag – fx fast food i Tyskland eller på motorvejen hjem (egenbetaling!)
Overnatnings detaljer
Vi bor i Gråsten http://enjoyresorts.dk/enjoy-resorts-marina-fiskenaes/
Rytterne indkvarteres i huse – så vidt muligt efter den klasse, de cykler i.
Medbring
- Spis en god frokost hjemmefra og medbring gerne frugt, noget spiseligt og lidt at drikke til turen (IKKE SLIK)
- Cyklen skal være nyvasket og tjekket for, om gear og bremser fungerer perfekt. Få det undersøgt i god tid. HUSK, at reservedele kan købes til fornuftige priser hos vores sponsor Ama’r Cykelservice http://amarcykelservice.dk/
- Dyne- og pudebetræk samt lagen medbringes, soveposer er forbudt
- Badetøj og håndklæde
- Masser af ACR tøj MED NAVN I samt fritidstøj
- Ekstra slange og pudseklud
- Tom lille rygsæk/pose
- 100 kr. (ikke mere!) til indkøb af slik m.m. i Tyskland
- Vigtigt: HUSK Pas for at komme med til Tyskland
Venlig hilsen på B&U-trænernes vegne
Morten Anderson & Kenneth Dideriksen
Arrangører