Kalundborg beretninger fra ryttere

Lidt beretning fra deltagere på træningslejren i Kalundborg 2015

Trille og Nadja

Beskrevet af Trille U13

Fredag

Anne-Lise kom og vækkede mig, Emma og Solbjørk. Vi var nogle af de første, der blev vækket. Der var allerede morgenmad. Alle u11-13 pigerne sad ved det samme bord og der sad vi hver dag. Det sagde Kenneth at vi skulle. Da vi var færdige gik vi op på vores værelse. Så havde vi lidt tid til at hygge os og få cykeltøj på. Laura kom ind på vores værelse. Og så spurgte Solbjørk om vi skulle spille ”Tunge”. Det ville Laura godt. Mig og Emma vidste ikke hvad ”Tunge” var. Det var et kortspil, som Solbjørk og Laura lærte os at spille. Det blev vi hurtigt glade for at spille. Det spillede vi næsten hver dag på resten af turen.

Så skulle vi ud og cykle, vi skulle cykle på Kakao bakken. Der var 32 km ud til bakken og selvfølgelig også hjem. Jeg var allerede træt, da vi kom ud til bakken. Vi kørte ca. 4 gange på bakken. Det var ekstremt hårdt. Men det var bare træning. Når vi spillede ”Tunge” om aften, var det benhård kamp til stregen!! Når vi var færdige, så stillede vi os så den, der havde vundet kom øverst og anden pladsen lidt længere nede. Og tredje pladsen nederst. Som en rigtig præmieoverrækkelse.

Efter frokost skulle vi bare ud at trille en lille tur hen til slikbutikken. Selvfølgelig havde vi ikke noget at bære slikposerne i, så vi måtte have slikket ind på maven. Vi lavede nok ikke den bedste reklame for ACR, med vores tykke maver.

Om aften efter aftensmaden og møde var der X-factor. Først skulle vi se det nede i fællessalen og efter pausen skulle vi se det oppe på vores værelser. For mig var det den rigtige, der vandt.

Emma

Beskrevet Af Emma Flint Hansen U13

Lørdag den 28/03

Jeg vågnede træt og øm i benene, men glædede mig til en ny dag med mine cykle venner. Dagen startede med lækker morgenmad, bagefter skulle vi op på værelserne og skifte tøj. Så mødtes vi alle i gården, klar til en ny dag sammen.

Først en lang tur med godt tempo til skolebakken, hvor vi holdt cykelløb, det var hårdt men sjovt. Så fik vi lækker kold kakao, inden turen gik hjem til frokost, og vi fik lov at slappe af.

Alle pigerne fra U11/ U13 sad på vores værelse og så film det var så hyggeligt. Men så kom Poul, så var det slut med hygge, vi skulle ud at cykle igen.

Så gik turen til Bøgebakken. Når man ser Bøgebakken første gang, får man en overraskelse og tænker. Åh nej jeg dør nu, men det gjorde vi ikke, næ det blev bare sjovere og sjovere for hver omgang. Og vi klarede bakken 5-6 gange. Så vi var lidt stolte af os selv. Bagefter lokkede Kenneth trænerene til at køre om kamp mod hinanden, vi råbte og skreg, og heppede på dem, det var vildt sjovt. Så gik turen hjem til vandrehjemmet, stadig på cykel.

Da vi kom hjem, havde vi stadig lidt kræfter tilbage til at hygge, og spillekort på pige værelserne. Vi hyggede med hinanden indtil vi gik i seng.

Jeg glæder mig til næste år.

Lennart – forrest

Kalundborg træningslejr 2015

Af Lennart Gabrielsen

Torsdag 26/3-15 kl. 12: Afgang fra klubhuset med den gruppe, som jeg skulle køre med! Vejret var overskyet men alt var ok. Vi fik en god transport tur med 3 punkteringer men ca. 30 km/h. Vi ankom og fik hurtigt vores værelser, 4 mands værelse sammen med Henrik Møller, Ronni Berth Mortensen, Søren Harris og mig selv (Lennart Gabrielsen)

Dette værelse var super at være på, med god humor, men også seriøse snakke! FEDT BOYS!

For mit vedkomne, (som er ny i Amager Cykle Ring) er denne træningslejr ikke noget man bør misse:-) den skal opleves, da der er en fantastisk stemning og det at ACR samler alle børn, ungdom, voksne og voksne børn:-) er helt fantastisk!!!

Jeg synes, at den måde som vores træningsgrupper var delt op på i Kalundborg, var super godt! Der var mulighed for, at prøve lidt “hurtigere grupper” hvis det blev aftalt, med kaptajnerne!

De dage fra torsdag til søndag, fløj af sted meget hurtigt, simpelthen fordi, at vi hyggede os med alle!! Selve træningen med bakker og et “lille cykelløb” var rigtigt godt afviklet, med holdbil og kakao til alle! Hjemturen foregik i super tempo og kun 1 punktering og et sprængt eger!

Jeg glæder mig allerede til næste tur! Alle kan og bør være med til Kalundborg træningslejren! Og man kan nok ikke undgå, at få en masse nye kammerater, for ACR er en meget social og rummelig klub!

TAK til alle der var med til, for mig at gøre denne tur, en uforglemmelig oplevelse:-)!!!!!

U17 rytterne

Af U17 drengene i Kalundborg, Mattias, Alexander og Absalon

Vi startede fra klubben kl.14:00 torsdag – været var ikke det bedste, men humøret var dog højt. Vi kørte dog først fra klubben 14:20, da Torsten, som alle der træner med licens er klar over sker relativt ofte, glemte tiden. Men afsted kom. Vi startede ud i lidt regn, men senere kom solen frem. ca. 10km fra vandrehjemmet ville nogle køre lidt stærkere ind til byskiltet, så gruppen blev splittet – Mattias kørte med om spurten, mens at Alexander og Absalon rullede af – men hjem kom vi, lige i tide til at nå et hurtigt bad inden den dejlige aftensmad. Vi var meget trætte, men alligevel tog vi ud for lige at kigge på byen (og købe chokolade, da Mattias erfaringer er, at man kører hurtigt på det). Da vi kom hjem var det på hovedet i seng.

Fredag stod vi op kl, 8:00, for vi skulle nå at have morgenmad inden vi skulle fotograferes. Derefter kørte vi ud til “Bjergene”, som området hed. Derude kørte vi cykelløb, som bestod af 2 omgange af 14 km. Vi var rigtig mange med, da de bedste motionister også kørte med os. Det lykkedes Mattias at køre alene hjem, efter et meget flot soloudbrud. Chokolade er vejen frem! Derefter kørte vi bare hjem. Benene var ømme….

Lørdag stod den på Skolebakken. En hård men kort rundstrækning, med en del højdemeter. Efter gårsdagens sejr var Mattias rykket op og køre med de allerbedste, hvor han hev en superflot 4.-plads med hjem. I b-feltet tog Absalon sig af sejren, efter at have ramt det rigtige udbrud med 2 andre. Alexander kom hjem i forenden af feltet. Turen gik så til kirkebakken, hvor dagens 2. løb skulle køres. Her sad Mattias igen flot med hjem med de allerbedste, mens at vi andre afrullede sidste omgang. Vi slog et kort smut forbi Bøgebakken på vej hjem, for at Alexander også skulle nå at prøve den.

Søndag kan vi næsten ikke huske noget fra, fordi vi var så færdige. Dog styrtede Mattias ret uheldigt lige før vi var hjemme, men på trods af dets umiddelbare voldsomhed, var der heldigvis ikke noget brækket. Som et symbol på turens forløb satte han sig op og trække lige da han kom på cyklen igen, og trak med 38 det sidste stykke!

Alexander: Turen til Kalundborg var en fantastisk tur for mig. Den har givet mig meget, i forhold til det fysiske og lært mere om hvordan et cykelløb fungerer. Turen var godt organiseret, og vandrehjemmets faciliteter, og mad var i top. Efter turen kan jeg mærke, hvordan min motivation, og styrke er steget. Skal helt sikkert med næste gang.

Gro Wejdling

Af Gro Wejdling (Damemotion)

På opfordring af motions holdkaptajner har jeg som et klubbens nyere, kvindelige medlemmer sagt ja til at fortælle kort om min jomfrutur (om man så må sige) til den berygtede ”Kalundborg træningstur”. Det med at fortælle kort om denne tur må jeg efterfølgende tilstå er svære end som så.

De fire dage fra torsdag til søndag er simpelthen fløjet afsted, og hvert et sekund er nydt, men efter at være landet i sofaen med benene smækket op og en kop kaffe, er hovedet da nok lige kommet på arbejde, for hvor har det været en tur smæk fyldt med gode oplevelser, både på cyklen, men også ved de lange spiseborde hvor snakken lystigt har lydt på kryds og på tværs af spisesalen.

Så på forhånd undskylder jeg for længden af min beretning, men se det som en opfordring til at I alle må og sågar skal prøve denne tur mindst én gang, men pas på, der går rygter om, at den er vanedannende.

Kakao, fart og erfaring

Kakao

Ja jeg kan godt forstille mig, at kakao skærer lidt i øjnene, når I læser det. Hvorfor tale om kakao når jeg skal fortælle om en træningstur til Kalundborg?

Andre, der var med på turen, vil vide, at jeg i særdeleshed var stor fan af kakaoen på toppen af de to bakker.

Til de, som ikke helt ved hvad jeg taler om, så er det således, at der på toppen af ”Kakaobakken” og på toppen af ”Skolebakken” uddeles kakao og bananer. I dette tilfælde var det Tina Dideriksen og Jesper, der stod i time ud og i time ind, og ventede på, at vi alle kom igennem de planlagte runder.

Det var simpelthen en fornøjelse at se, hvordan de kunne holde energien oppe, og få os alle til at føle os velkomne på trods alle de mange forskellige niveauer og aldre. Det er nok af denne grund jeg vælger at fremhæve kakao i min beretning, netop fordi eksemplet med kakaoen tydeligt gengiver den stemning og glæde, der var under hele turen. En tur hvor der var plads til alle stor som lille, tyk som tynd, verdensmester som amatør. Det, der var i fokus, var ikke hvem, vi er og hvem, vi ikke er, men den glæde vi alle får ved at cykle og som gør os helt kuldrede i hovedet (her tør jeg godt sige os).

Fart

Det næste afsnit skal omhandle fart. Ikke fordi det skal lyde som om, at der kun er plads til at køre hurtigt, nej det skal nemlig oplyse nye ryttere som jeg selv om, at der på denne tur er plads til alle. Der deles op i grupper, hvor man så har mulighed for at køre med en gruppe, der passer til ens niveau.

For mig selv var det en stor oplevelse at køre nogle ture med drengene, der kører noget hurtigere end jeg selv. Jeg var så heldig, at de var søde at lade mig ligge en del på hjul (ja faktisk størstedelen af tiden). Men det gjorde altså, at det var muligt for mig, at komme ud og køre lidt hurtigere, hvilket var FEDT!!!

Så lige et tak til jer drenge for at lade mig nyde godt af jeres stærke ben. 😉

Erfaring

Sidst – men bestem ikke mindst – skal erfaring også lige bringes på banen. For hvor har det været fedt bare at suge til sig med al den erfaring sådan en stor samling af cykelentusiaster rummer. Især denne lille historie fra den virkelig verden gjorde stort indtryk på mig: På vej hjem fra Kalundborg søndag formiddag, hvor cyklingen fra de tre forgående dage må siges at have sat lidt i lårbasserne, sker der uheldigvis det, at mit dæk springer. Som den uerfarne jeg nu en gang er, tænker jeg straks: ”åh åh – det var det, vi er så langt væk fra alting, at jeg når at blive spist af kragerne, inden der nogensinde kommer en bil forbi”, ja jeg havde forberedt mig på en kold og ensom død. Men nej sådan skulle det da ikke gå, for selvfølgelig havde Erling taget en negleklipper med, og inden jeg nåede at se mig for, havde Erling og Georg i fælleskab fået klippet et lille stykke slange af den ødelagte slange, lagt stykket foran hullet på dækket, pumpet slangen ganske let og vupti så var jeg køreklar igen, og jeg kom sågar hele vejen hjem på dette dæk.

Jeg lærte noget helt nyt, men i stor grad også vigtigheden af ikke at være bange for at udfolde mig kreativt, når det kommer til hvilke remedier, der er uundværlige i cykeltasken. Der er sikkert nogle, der har grinet lidt af at Erling trofast har haft neglesaksen med, men til det kan jeg kun sige: ”den, der ler sidst, ler bedst!”

Jeg kunne blive ved med at fortælle, men jeg synes hellere I skulle tage med til Kalundborg og få jeres egne erfaringer, for dem er der nok af, og jeg tror aldrig, man bliver helt færdig med at samle på dem.