DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Tusnelda med Team Rytger på træningslejr.

Tusnelda med Team Rytger på træningslejr.

 

Mig på toppen af bjerget Fosse. Foto af Brian Henriksen.

Mig (Tusnelda) på toppen af bjerget Fosse. Foto af Brian Henriksen.

Af Tusnelda Svanholmer, Amager Cykle Ring (U16 Danmarksmester i Sprint og Omnium)

I ugen lige inden påskeferien var jeg blevet inviteret til en træningslejr i Italien med Team Rytger. Mig og to andre U16p ryttere Freja Algren og Silje Alsbjerg fra Jylland skulle med, udover dem som kører for teamet. Min far og jeg kørte fra Frederiksberg i bil til Italien fredag eftermiddag den 20. Marts, så vi kunne være fremme lørdag den 21. til træningslejrens første træning. Den første træning kørte vi lørdag over middag, det var en rulletur på 2 timer langs Gardasøen, for at få gang i benene efter den 14 timer lange biltur. Vi boede på Hotel Poiano Resort som ligger tæt ved byen Garda. Holdet blev delt ud i de forskellige lejligheder, så vi boede 3-4 i hver. Jeg boede sammen med 3 junior piger, Emma Norsgaard, Simone Eg og Frida Knutson. Vi stod selv for at skulle lave alle måltider, medmindre vi skulle ud at spise sammen, som vi skulle nogle af dagene.

Dag 2 startede træningen kl 11.00. Vi kørte i samlet flok ud til et bjerg kaldet Spiazzi som ligger nogle få kilometer fra hotellet. Jeg kørte med den forreste gruppe op til toppen af Spiazzi sammen med nogle U23 ryttere fra Herning Cykelklub, Simone Eg og Ellinor Huusko. Vi fik kørt i 2 timer og det blev til ca. 50 km og 1.300 højdemeter. Da vi kom hjem skulle vi vaske cykler, og bagefter lave aftensmad pasta med kødsauce.

Dag 3 startede træningen igen kl 11.00. Vi kørte ud til bjerget Fosse som ligger omkring 40 kilometer fra hotellet. Mig og en af junior pigerne som hedder Amy Hill fra England kørte som de sidste op af bjerget. Bjerget var ca. 13 kilometer langt med en gennemsnitlig stigningsprocent på 9, vi fik hentet næsten de fleste, undtagen Elinor, Simone og U23 rytterne som jeg var kørt op af Spiazzi med dagen før. Da jeg er ret bange for at køre ned af, kørte Amy sammen med mig for at vise mig hvordan jeg kunne blive mere sikker. Dagen før havde Amys mor filmet mig på nedkørslen fra Spiazzi fra Rytger bilen, så jeg også selv kunne se, hvad det var jeg kunne gøre anderledes. Det hjalp meget da Amy viste mig hvordan jeg skulle skære svingene, slippe bremserne, slappe mere af og tro mere på mig selv når jeg køre ned af.

Vi fik kørt omkring 93 km og lidt ca. 1.600 højdemeter den dag.

Holdløbet. Amy forrest, Simone i midten og mig der ligger bagerst. Billede taget af Brian Henriksen.

Holdløbet. Amy forrest, Simone i midten og mig der ligger bagerst.
Billede taget af Brian Henriksen.

Dag 4 skulle vi køre holdløb langs Gardasøen. Vi blev delt op i 4 hold, jeg kørte sammen med Amy, Simone og Rytgers Team maneger Brian Henriksen. Vi startede som det næstsidste hold lige inden U23 drengene fra Herning holdet skulle starte. Holdløbet var 27 kilometer langt og vi kørte op til nordenden af Gardasøen. Vi blev hentet af U23 holdet, men vi hentede holdet der startede lige før os og hentede ind på det første hold der startede. Bagefter kørte vi tilbage langs Gardasøen og kørte over til et bjerg kaldet San Zeno der var lidt over 10 kilometer langt. Vi fik kørt 104 kilometer den dag og ca. 1.000 højdemeter.

Dag 5 havde vi hvile dag, hvor vi tog ind for at se et butikscenter der lå lidt i nærheden af hvor vi boede, og bagefter ind for at se byen. Om aftenen havde vi bestilt bord på den lokale restaurant Stafolet hvor vi fik pizza eller pasta. (Jeg fik pasta.)

Dag 6 kørte vi kl 11.00 ud til bjerget Spiazzi for at køre en enkeltstart opad som var ca 7 km lang. Bagefter kørte vi en omvej hjem for at få kørt lidt længere, det blev til ca. 60 km og små 900 højdemeter. Da det havde regnet meget under turen skulle cyklerne vaskes, men da vi ikke havde nogen spand med vand og sæbe måtte vi vaske dem i brusebadet…

Mig, Olivia Overskov Jakobsen, Ellinor Huusko, Simone Eg, Emma Norsgaard og Nina Krebs.

Mig, Olivia Overskov Jakobsen, Ellinor Huusko, Simone Eg, Emma Norsgaard og Nina Krebs.

 

Dag 7 fredag den 27. marts var den sidste dag for mig og de ryttere som ikke skulle køre World Cup om søndagen. Vi kørte derfor en tur ned til enden af Gardasøen og tilbage igen. Vi fik kørt ca. flade 68 km (400 højdemeter). Da vi kom tilbage til hotellet var det blevet tid til at sige farvel til de andre ryttere og vende næsen hjemefter.

Det har alt i alt været en super fed oplevelse med masser af læring og rigtig god træning. Jeg har lært en masse nye mennesker at kende, og jeg er så glad for at jeg blev inviteret med af Rytgers Team maneger Brian Henriksen.

Da vi kom hjem lørdag formiddag pakkede vi vores tasker til en uge på Tenerife, hvor vi blandt andet cyklede op ad vulkanen Teide.

Det er blevet til to ugers træning med i alt 690 km og 11.000 højdemeter 🙂

 

Leave a Reply