DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Rytterfesten 2025 – Amager Cykle Ring fylder 85 år!

Rytterfesten 2025 – Amager Cykle Ring fylder 85 år!

Rytterfesten 2025 – Amager Cykle Ring fylder 85 år!

Rytterfesten er noget helt særligt i Amager Cykle Ring – en fest fuld af traditioner, minder og gode historier. Første gang jeg selv var med, var tilbage i 1970 på Kløvermarken – som ung rytter var det årets højdepunkt efter klubmesterskabet og afslutningsløbet. Der var forventning i luften, forfest blandt de unge… og måske (som det skete for mig) også den første forelskelse, hvis nogen havde sin lillesøster med. Ja, det var tider.

I år fejrede vi klubbens 85-års jubilæum i vores hyggelige klublokaler – og sikke en aften! 71 deltagere havde fundet vej, fra U17-ryttere til æresmedlemmer i 80’erne, inklusive profiler fra U19, Elite Damer og Elite Herrer. Et stærkt og rørende bevis på, at Amager Cykle Ring stadig formår at samle hele klubben på tværs af generationer og niveauer.

Formand Benjamin Hansson bød velkommen og mindede os om, hvor unikke vi er som klub – med over 400 medlemmer, der favner alt fra de yngste børneryttere over elite til motion, både kvinder og herrer. En bredde og et fællesskab, man sjældent ser.

Der var festmiddag leveret af Slagter P. E. Larsen, uddeling af de traditionelle pokaler og mesterskabsbælte (se nedenfor), samt jubilæumsnåle til årets 25-årsjubilarer, Klaus Falk Paarup og Johan Reis – og med glædeligt, forsinket 60-års nål til Jørgen Egeberg.

Aftenens underholdning startede med en klubquiz af Rikke Bak, fyldt med finurligheder fra både klubbens historie og den helt aktuelle 2025-sæson – quizzen blev vundet af Jesper Thiesen. U19-drengene fulgte op med et brag af et Musik Bingo med klassikere fra de sidste 50 år.

Og så gik festen for alvor løs: der blev skålet, grinet, danset – og som så mange gange før, sørgede Luffe og Myrna for at få gulvet i gang under musikquizzen.

Endnu en uforglemmelig rytterfest – præcis som det skal være, når ACR samles.

Pokaler og Jubilæumsnåle:

Ny pokal til klubbens bedste Dame A rytter
Anna Margrethe Hansen
Det traditionsrige Klubmesteskabsbælte  Herre –  Linjeløbet
Klubmester Herre Licens
Alexander Røssel – Team Improv Giant Store
Heinsvig Pokalen – Bedste Senior Resultat
Caroline på vegne af Christina Bragh (Dameteam) vinder 5. etape af Gracia Orlova
Forumpokalen – Generelt bedste Herre Senior rytter
Thiesen på vegne af Mathias Matz (62 point)
Ib Laursen pokalen – Bedste Old Boys/Veteran præstation
Troels Kjær (vinder i Sønderborg, Master B)
Amager Cykle Ring Damernes Vandrepokal Udsat 1981 – Generelt bedste Dame Senior Rytter
Caroline Kirk (6 sejre, 204 point)
Klubmesterskab, linjeløb U17P – Mona
Årets Motionist (MotionshjeImen) – Uddeles af Motionsformanden
Helle Rasmussen
A.C.R. Jubilæumspokal – Formanden bestemmer og uddeler normalt til en leder eller hjælper
Motion (Tim Stokholm) for at have malet rummet med watt-cykler.
Johan G. Reis – 25 år i 2025 – jubilæumsnål
Klaus Falk Paarup – 25 år i 2025 – jubilæumsnål
Jørgen Egeberg fik (seks år forsinket) sin 60 års jubilæumsnål

Martin Dal: “Kære arrangører af klubfesten i går
Tusind tak for jeres store indsats og grundige planlægning. I skabte rammerne for en super hyggelig og uforglemmelig klubfest! Det var en virkelig fin måde, I fik samlet både unge og ældre medlemmer af klubben på.

I lykkedes med at arrangere en fest, hvor alle hyggede sig sammen – på tværs af alder og hold. Endnu en gang tak for jeres engagement og for at skabe så god en klubfest. Jeg er sikker på, at der vil komme endnu flere ryttere næste år.”

You may also like
Sikke en fest vi har haft….
Kom til Rytterfest 2024
Kom til Rytterfest lørdag den 2. november 2019
Rytterfest 27. oktober 2018

Leave a Reply