DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Bestyrelsesreferat > Referat bestyrelsesmøde den 10. august 2016

Referat bestyrelsesmøde den 10. august 2016

Referat Amager CR bestyrelsesmøde onsdag d. 10. august 2016

  1. Deltagere:

Morten, Theis, Rikke, Charlotte, Jesper T., Lone.

Tim er på ferie. Erling er syg med rygsmerter efter styrt.

  1. Godkendelse:

Af referatet fra sidste møde og af dette mødes dagsorden.

  1. Klubaften:

Mulighed for ny klubaften tages med Myrna og Luffe udenfor et bestyrelsesmøde.

  1. Formandsvalg 2017:

Hvem er på valg og hvem stiller op til næste år? Tim overvejer at stille op til formandsposten. Lone kunne godt overveje at give formandsposten videre. Vi fortsætter snakken, næste gang Tim er med til bestyrelsesmøde.

  1. Nyt medlemssystem:

Vores nuværende system koster 9.000 kr./årligt. Det er koblet op til økonomisystemet. Der er blevet kigget på et nyt system, fordi vi mangler en nem måde at kontakte vores medlemmer på via mail. Theis tager skridtet videre og undersøger omkostningerne ved det nye system og hvad det kan som vores nuværende ikke kan. Det dyre ved vores system er at sende opkrævninger ud, derfor vil vi gerne have folk til at melde sig til Betalingsservice (BS).

  1. Disciplinærudvalg:

Skal og kan vi nedsætte et disciplinærudvalg så samtlige medlemmer af bestyrelsen ikke skal tage stilling til de situationer, der opstår, hvor rytterne flasher deres personlige sponsorater? Vi skal i hvert fald først og fremmest have lavet et sæt retningslinjer for personlige sponsorater. Morten starter på retningslinjerne og så snakker vi videre om det på næste bestyrelsesmøde. Vi arbejder videre med idéen om et disciplinærudvalg og foreslår at det skal vedtages på generalforsamlingen.

  1. Klubbil:

Licens lider under den manglende klubbil. Især i forbindelse med Pinsecup, Tønder/Bov og PostNord Ladies Criterium. Det er desværre ikke muligt at låne en sponsorbil med anhængertræk.

  1. Licenstilskud:

De nye tilskudsregler lægges på hjemmesiden og er gældende fra 1. januar 2017. Tøjet udleveres dog kun, når det er på lager.

Læs reglerne her: tilskudsregler-for-amager-cr-2017

  1. Repræsentantskabet i DCU:

Der er indkaldt til ekstraordinært møde pga. en artikel i bl.a. BT. Lone tager til mødet, men forventer ikke, at der kommer nye ting frem i lyset. Intet er hemmeligt og økonomien i DCU sejler stadig, men der arbejdes på sagen.

  1. Kontingent:

En ændring af kontingentet er noget, der skal tages op til generalforsamlingen. Det er en god idé at hæve kontingentet en smule samt lave forskellige former for kontingenter for f.eks. familier. Men vi skal finde ud af, hvad det vil koste, hvordan det er muligt, hvordan fordelingen skal være, hvem betaler for hvem osv. Til generalforsamlingen vil bestyrelsen foreslå en forhøjelse af kontingentet på 200 kr. om året. Altså fra 800 kr. til 1.000 kr. om året. Den næste generalforsamling er i februar 2017.

  1. Transporteren:

Bestyrelsen finder ud af, hvordan vi kommer af med Transporteren. Om den kan sælges eller om den skal skrottes.

  1. Amagers linjeløb:

Karina har styr på Amager CR linjeløbet og Tim har styr på hjælperne. Vi mangler at invitere motionister til løbet.

  1. Økonomi:

70 nye medlemmer i år.

130.000 i banken.

Stefan har prøvet at sælge sin cykel uden held. Amager tager den tilbage og bruger den som lånecykel.

  1. Andet:

Morten har booket en skole til vintertræning i B&U Morten har fået en henvendelse fra Tårnby Kommune om, hvorvidt salen skal bruges fra 19-21, hvor den tidligere har været booket. Forespørgslen er sendt videre til Erling.

Charlotte vil gerne have en liste over trænere.

Pigecamp i november med piger fra hele landet i alderen 9-16 år er i gang med at blive arrangeret og projektet har fået bevilliget penge fra DCU. Sverige og Holland er interesseret og det aftales med Dameudvalget om de kan deltage. Landstræneren vil også gerne deltage.

Motion har været på træningstur til Båstad og der er en del damer, der sagtens kan træde – også opad. Det tyder på fremgang hos motionsdamerne, men der må også gerne kommer flere licensdamer.

CEC Teamet har været til diverse løb rundt omkring i Europa. Der har været mange styrt. Flere af løbene har været benhårde og vejret har drillet. Tobias var med som sportsdirektør på et af holdene og det gik godt. Internt er drengene rigtig gode venner og gode til at køre for hinanden.

  1. Punkter til næste bestyrelsesmøde
  • Valg af næstformand

Leave a Reply