Tirsdag den 12. april blev der uddelt Tårnby Kommunes idrætspriser ved en reception i rådhusets kantine. For 3. år i træk løb Amalie med den fornemme æresmedalje som bedste idrætsudøver. Ligesom ved Amagerbladets idrætspriser var det Amalie’s klassekammerat fra gymnasiet, diskoskasteren Lisa Brix, der blev årets fund. Medens formanden for gymnastikforeningen KG66 – Inge Abildgaard, løb med årets lederpris.
Amalie var kommet hjem sent mandag fra etapeløbet i Holland, op til 5 timers terminsprøve i engelsk tirsdag, ud og træne og så til prisoverrækkelse – ja det er et hårdt liv at være under uddannelse og eliterytter på samme tid.
Amager Cykle Ring hører hjemme i Tårnby Kommune og er medlem af KTIS, som er Kastrup Tårnby Idræt Sammenslutning. Som efter indstilling fra klubberne er med til at vælge prismodtagerne.





