DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Annoncer på hjemmeside og Facebook

Annoncer på hjemmeside og Facebook

Genoptryk fra den 6. april 2016

Som du måske har bemærket er der kommet annoncer på hjemmesiden

Bliv annoncør hos Amager Cykel Ring

Amager Cykle Ring får mange henvendelser fra velmenende større og mindre firmaer, der gerne vil have omtale af deres produkter på ACR’s hjemmeside og facebooksider. Hjemmesiden har årligt omkring 110.000 besøg, og firmaerne kan dermed på en ikke ubetydelig eksponering.

Sponsor-udvalget har derfor arbejdet med et koncept, hvor vi kan sælge annoncer – dels til små-firmaer, der tegner medlemskab af ACR’s erhvervsklub, dels til andre firmaer udefra, der ønsker at annoncere på hjemmesiden.

Fast banner på hjemmesiden

Der placeres et fast banner på hjemmesiden, hvor annoncerne kan køre i karrusel, dvs. skifter mellem de forskellige aktive annoncer. Hvis man klikker på annoncen får man vist en side, hvor man kan kigge på alle de aktive annoncer – og evt. klikke sig videre til annoncøren.

Annoncer vises i klubbens facebooksider

De aktive annoncer vises desuden to gange i løbet af annoncerings perioden på 1 måned i ACR’s forskellige facebook-grupper. Denne eksponering har hidtil været forbeholdt sponsorerne, men åbnes nu også for annoncører i afmålte doser.

1 måneds annonce – pris 500 kr.

Annoncen vises en måned på hjemmesiden som en del af annonce-karussellen. Annoncen udsendes desuden to gange i perioden i alle ACR’s facebook-grupper. Prisen for annoncering er lav – kun 500 kr. for en periode – og det skal gerne gøre det attraktivt at annoncere jævnligt på hjemmeside og facebookside og opbygge gode erfaringer med det.

Ønsker du at annoncere – så kontakt sponsorudvalget:

Kenneth Dideriksen – e-mail: didder14(snabela)hotmail.com og Flemming Andersen – e-mail: flandk(snabela)gmail.com

Grafisk udformning og redaktionel sparring

Der er annoncørens ansvar at aflevere en færdig annonce i de rigtig pixel-mål til ACR’s webmaster. Eventuelt kan webmaster efter aftale – og evt. mod betaling – foretage en grafisk bearbejdning, så annoncen bliver tilpasset bedst muligt til hjemmeside/facebook. Webmaster eller sponsorudvalget kan desuden – uden betaling – sparre med annoncøren om valg af budskab/pris/tilbud til ACR’s medlemmer, så annoncøren får den bedst mulige effekt af sin annonce.

Sponsorudvalget har det redaktionelle ansvar

Klubbens sponsorer er klubbens største økonomiske aktiv bortset fra medlemsindbetalingerne. Derfor er det afgørende, at de annoncer, der åbnes for på hjemmesiden, ikke på nogen måde konflikter med de aktive sponsorer, dvs. der kan ikke annonceres for andre cykelbutikker eller lignende, så længe Amager Cykel Service er sponsor. Det er derfor i alle tilfælde sponsorudvalget, der har det redaktionelle ansvar for annoncerne på klubbens hjemmeside og facebooksider og afgør, om der kan siges ja til eller nej.

Leave a Reply