DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > ACR Rytterfesten 2023

Lørdag den 28. oktober blev der afholdt rytterfest i Amager Cykle Rings lokaler på Saltværksvej.

Foto og tekst Jesper Skovbølle

Rytterfesten er en tradition som har eksisteret så længe som klubben.
I årets udgave var det flertallet af deltagere fra motionsafdelingen og kun enkelte licensryttere var tilstede, licensrytterne havde holdt deres egen afslutning en uge tidligere og ungdomsafdelingen holder deres den 26. november som kombineret rytterfest/juleafslutning. Efter min mening en kedelig tendens, med opdeling, da klubben de sidste mange år har været kendetegnet ved at favne bredt fra unge, over elite til motion og alle køn.

Det var som de sidste år Slagter P.E. Larsen der leverede den lækre mad og Uganda Is leverede desserten, som ikke var mindre lækker.

Der blev uddelt Motionshjelmen, som har været en tradition siden 1988, i år havde motionsformanden valgt slagter Larsen, som modtager, da slagteren også er en ivrig motionist. Jubilæumspokalen som besluttes af klubbens formand og skal gå til en leder/hjælper, blev fortjent tildelt vores entusiastiske og utrættelige ungdomstræner Jesper Wagner.
Klubjubilarer bliver selvfølgelig også inviteret og hædret – i år kunne vi hilse på Jan G. Nielsen og Preben Olsen, som begge har været medlem i 50 år. Flot og tillykke med det.

Som underholdende indslag var der i år en Cykel/Amager quiz og der blev gået til stålet, gættet og diskuteret svarmuligheder. Quizzen var delt i tre heat med 5 spørgsmål i hver heat. Der var flotte præmier til vinderne sponseret af Amar Cykel Service, Gavekort til Amagercenteret, flotte præmier fra Spejdersport Amager, Farumhus Konditori, Castelli ACR cykelsokker fra klubben . Super TAK for det.

Der skal også lyde en stor tak til festudvalget (Pia, Lars og Kim), som havde arrangeret, dækket bord, sørget for mad og sponsorpræmier.


Klubben er ved at komme i orden efter istandsættelse og med billeder på væggen.
Hyggeligt at møde nogle af de gamle medlemmer/ryttere – Her Benny Jack og frue, samt Preben Olsen og fru Margot.
Alexander en af årets dygtige U17 ryttere og vinder i cykelbanens åbningsløb, var også med.
Motionshjelmen gik til Peter Larsen, her overrakt af klubformanden Bejamin og motionsformanden Erling.
Jubilæumspokalen blev fortjent tildelt ungdomstræner Jesper Wagner.
Formand Bejamin Hansson omgivet af de to 50 års jubilarer Jan G. Nielsen og Preben Olsen.
Den lækre isdessert fra Uganda Is
Isdessert fra Uganda Is
Baren blev passet af Benjamin og Stefan, som havde iført sig “retro” trøjer.

Leave a Reply