På mødet fremlagde Theis en Powerpoint. I kan finde denne nederst på siden i PDF format.
Velkomst, nyheder – Theis
Trænere, holdbeskrivelser, træningstider – Kaptajner
• I løbet af vinteren 2025/2026 har Nicki Hauglund og Poul Andersen arrangeret ACR træningsture på Home-trænere på henholdsvis Zwift og Rouvy. Tak til begge, det vil sikkert vokse i fremtiden, da flere og flere ACR ryttere er aktive på disse platforme.
• Se oversigt over kaptajner og træningstider i vedlagte PDF.
• Tim Stokholm står for gravel-træning tirsdag og torsdag i marts måned, mens Mikael Schou varetager træningen lørdag formiddag fra Sundby kirke.
Klubbens ture og løb – Helsgaun
• Se oversigt over ture og løb i vedlagte PDF eller på denne side: https://ny.amagercr.dk/motion-kalender/
• Mallorca turen har fin tilmelding med 13 og 28 deltagere i henholdsvis uge 17 og 18.
• Ny tur til Toscana i 5-12 september, hvor der er tilmeldt 24 deltagere allerede. Se hvem der er tilmeldt i vedlagte PDF. Der er plads til 6 deltagere mere, dog kun dobbeltværelse. Kontakt Papuga hurtigst muligt såfremt du vil med.
Tøjsituationen – Theis
• Vi har kørt nogle år nu uden reklamer på vores klubtøj. Det har der generelt været meget tilfredshed med. Men, det er sådan at det er ACRs bestyrelse der beslutter om dette en dag skal ændres. Vi drøftede dette emne og der var generel enighed om, at ACR motion ønsker at det skal fortsætte med ingen reklamer på tøjet, og hvis det en dag skulle blive aktuelt at tage stilling til dette, så bør det være ACRs generalforsamling der beslutter dette.
• Det blev nævnt at det tøj vi kører i nu er flot og pænt.
• Theis fik bemyndigelse på mødet til at fremsætte forslag til kommende generalforsamling om at ændringer i vores klubtøj koncept/reklamer på tøjet skal vedtages på en generalforsamling.
Kalundborg
• Der er meget få tilmeldte motionister til den årlige Kalundborg træningslejr i marts måned. Her har vi tidligere været helt oppe på 40-50 motionsryttere fordelt på 3 hold. Men tilmeldingen er nu meget lav. Her nogle af de mulige årsager, som blev nævnt på mødet: Mange personer overnatter på samme værelse, prisen er steget, der er kommet ny ejer af vandrehjemmet, der er kommet nye ture som folk hellere vil med på.
ACR open – Planlægning, herunder Taskforce
• Dette løb er for licensryttere i alle klasser (børn, unge, elite og veteraner), og det er ACRs bidrag til at sikre at der bliver afholdt licensløb i Danmark. Vi er løbsarrangør den 21. juni 2026.
• Alle ACR medlemmer bedes deltage som hjælpere, såfremt de ikke selv skal køre.
• Alle i ACR motion opfordres til at tilmelde sig som hjælper, og vi kan lige så godt foretage denne tilmelding nu. Dette gøres her: https://2599.foreninglet.dk/memberportal/enrollment eller i ACR ForeningLet appen.
LeadOutCup
• Vi deltager jo i LeadOutCuppen og sidste frist for tilmelding er 22. marts. Læs mere her: https://leadoutcup.dk/
• Der er ikke så mange fra ACR motion der deltager som tidligere.
Eventuelt
• Det blev drøftet hvad vi kan gøre for at få flere kvinder i ACR motion. Vi har ikke et specifikt kvindehold, som vi havde for nogle år siden. Vi afholder ”Start-tur” for nye ryttere første tirsdag i april, maj, juni og august. Her kommer der 30-50 nye ryttere per år, hvoraf nogle fortsætter og melder sig ind i klubben. Men, der er meget få kvinder der kommer, og hvis de gør kan de hurtigt føle sig alene blandt en masse mænd. Vi besluttede at det vi kan gøre som et forsøg er at lave en specifik Start-Tur kun for kvinder i maj måned, med henblik på at de efterfølgende starter på Motion 3.
• Theis bragte emnet Zone 2 træning på banen (er det noget vi gør for lidt?), og det drøftede vi frem og tilbage. Der var delte meninger om emnet og ikke nogen konklusion.
Vedlagt præsentation fra mødet.








