DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Kom og byd Verdensmesteren Magnus velkommen hjem

Kom og byd Verdensmesteren Magnus velkommen hjem

🇩🇰🏆 VÆR MED TIL AT BYDE VERDENSMESTEREN FRA AMAGER VELKOMMEN HJEM! 🚴‍♂️

Kom med, når vi fejrer Magnus Bak Klaris – Danmarks nykårede verdensmester i gravel!

Magnus Bak Klaris har skrevet dansk cykelhistorie ved at vinde VM-guld i gravel ved verdensmesterskaberne i Nannup i det vestlige Australien.

Det er en fantastisk præstation, som vi i Amager Cykle Ring, gerne vil være med til at fejre!

🇩🇰 Velkomst i Kastrup Lufthavn – onsdag den 28. oktober

Magnus vender hjem til Danmark onsdag den 28. oktober 2026, hvor hans fly efter planen lander i Kastrup Lufthavn kl. 06.20.

Vi opfordrer klubbens medlemmer, familie, venner og alle cykelinteresserede til at møde op og give vores verdensmester en flot og festlig modtagelse!

📍 Mødested: Kastrup Lufthavn, Terminal 3 – ved udgangen fra tolden.

✈️ Ankomst: Onsdag den 28. oktober kl. 06.20.

🇩🇰 Medbring gerne Dannebrog og tag din Amager Cykle Ring-trøje på! Lad os skabe et flot rødt og hvidt velkomsthav – måske kommer vi endda i TV!

Kom og ønsk Magnus tillykke, se den flotte VM-medalje og vær med til at give ham den modtagelse, han fortjener.

🚴‍♂️ En verdensmester med rødder i Amager Cykle Ring

Magnus begyndte sin cykelkarriere som blot 9-årig i Amager Cykle Ring i 2006.

Siden er det gået stærkt, og i dag repræsenterer han PAS Racing i gravel og Airtox–Carl Ras på landevejen.

Derfor er det også noget ganske særligt for os at kunne byde en verdensmester med rødder i vores egen klub velkommen hjem!

 ☕🥐 Morgenmad og AMAR-hygge i klubhuset

Umiddelbart efter velkomsten i lufthavnen fortsætter fejringen i Amager Cykle Rings klublokaler. Hvor Tårnby’s borgmester Allan S. Andersen vil komme forbi klubben og hylde Magnus kl. 7.45

📍 Saltværksvej 56, Kastrup

Her inviterer klubben til åbent hus med kaffe, morgenmad borgmestertale og masser af ægte AMAR-hygge!

Magnus kommer naturligvis også, ledsaget af familie, venner og de øvrige deltagere fra velkomsten i lufthavnen.

Alle er velkomne – både klubbens ryttere og deres familier, tidligere medlemmer og alle andre, der har lyst til at fejre vores verdensmester.

Der bliver mulighed for at hilse på Magnus, ønske ham tillykke og måske få både et billede sammen med verdensmesteren og en autograf. ✍️📸

 🇩🇰 Lad os give Magnus en modtagelse, han sent vil glemme!

Vi håber at se rigtig mange ACR-ryttere, familier, venner og cykelentusiaster til en festlig morgen, hvor vi sammen hylder Magnus og hans fantastiske VM-triumf.

Vi ses onsdag den 28. oktober – først i lufthavnen og derefter til morgenhygge i klubhuset!

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen
Amager Cykle Ring

 

Kontaktperson for arrangementet:
Kenneth Dideriksen

 

Fotos: SWPIX 

Leave a Reply