DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Licens > Træningslejr Kalundborg 2025

Træningslejr Kalundborg 2025

Hej alle ryttere i B&U, Motionist, Senior licens rytter, Junior-og team rytter

Det er nu tid at tilmelde sig træningslejren til Kalundborg for 2025, der som tidligere år går til det dejlige MOVE Eco Health Hotel (Det tidligere vandrerhjem i Kalundborg)  https://www.movehotel.dk   

Tilmeldingsfrist er 18.februar 2025, men bemærk der kan blive overtegnet - så hurtig tilmelding er nødvendigt for at være sikker på at få plads! 

Der vil også være mulighed for selv at ankomme til Kalundborg torsdag eftermiddag (dvs. egen transport). 

Kalundborg 2022 – foto: Jesper Skovbølle

De sædvanlige dyster skal afgøres.

  • Hvem når toppen af Kakaobakken først og flest gange?
  • Hvem kan bestige Bøgebakken – og hvem må trækkes op?
  • Hvem vinder spurten til busstoppestedet på Skolebakken?
  • Og vil der være kakao, bananer og kanelsnegle på toppen?
  • Og vil der være plads til trætte ryttere i bilen?

Kun ved deltagelse i træningslejren kan du få svar! 

For aktive VOKSNE medlemmer vil prisen være kr. 1.400:- pr. rytter, torsdag – søndag 

For aktive B&U-medlemmer og ungdomsryttere til og med 18 år vil prisen være kr. 700:- pr. rytter, torsdag – søndag 

Du bliver automatisk opkrævet beløbet afhængig af din alder i betalingsmodulet. 

Prisen dækker ophold og FULD forplejning fra aftensmaden torsdag til og med morgenmaden søndag. 

Prisen dækker også transport af bagage (torsdag & søndag) – og for de yngste delvis transport af dem selv og deres cykler, da de ikke skal cykle hele vejen. Nærmere info i ugen op til turen. 

Voksne ryttere cykler sammen til Kalundborg torsdag og hjem igen søndag efter morgenmaden. 

Vi indkvarteres i 4–5 personers værelser. Det forsøges at få alle på værelse med ryttere i samme ”gruppe” – skriv derfor i notes feltet ved tilmelding, de personer du gerne vil bo sammen med, så vil vi forsøge at få kabalen til at gå op.

OBS: B&U ryttere bedes tage en snak med deres træner, inden de tilmelder sig.

Tilmeldingslink: https://2599.foreninglet.dk/memberportal/subscribe/index/163345

Vi vil bede dig registrere en pårørende i medlems-systemet, som kan kontaktes, hvis der er behov herfor. Vi skal bruge både et navn og et telefonnummer.

Husk at samtidigt korrigere/rette så du er i den rigtige Afdeling / klasse.  

Har du spørgsmål til/om træningslejren og deltagelse, kan du altid forhøre dig hos din trænere/holdkaptajn. Eller kontakte Per Almerström på email persalmer@gmail.com

Venlig hilsen

Kenneth Dideriksen & Per Almerström

Leave a Reply