DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Ungdom > Tønder Sønderborg turen 2026 – Børn og unge

Tønder Sønderborg turen 2026 – Børn og unge

B&U afslutningstur til Tønder og Sønderborg

Fredag den 25. september – søndag den 27. september 2026

Sæsonen nærmer sig sin afslutning, og traditionen tro drager en stor del af Amager Cykle Rings B&U-ryttere på afslutningstur til Sønderjylland.

I år går turen til løbene i Tønder og Sønderborg, hvor der køres løb både lørdag og søndag.

Udtagelse til turen

Se klubbens udtagelsesvilkår til klubture, og tag også gerne en snak med din træner om udtagelse til turen.

Pris og tilmelding

Prisen for turen er 600 kr. pr. rytter.

Tilmeldingsfrist: 1. september 2026

Der vil ikke være mulighed for eftertilmelding, da vi skal reservere overnatning i god tid.

Tilmelding og betaling til klubturen sker til:

Arbejdernes Landsbank
Reg.nr.: 5338
Kontonr.: 0000562568

Husk tydeligt at angive rytterens navn ved betalingen.

Tilmelding til løbene

Vigtigt: Til denne tur skal I selv tilmelde rytteren til begge løb via DCU’s hjemmeside:

DCU – Tilmelding til cykelløb

Mødetid og afgang

Fredag den 25. september kl. 13.00

Vi mødes ved klubben:

Amager Cykle Ring
Saltværksvej 56
2770 Kastrup

Hjemrejsen søndag begynder, når den sidste ACR-rytter er kommet i mål.

Se løbsinformationen hos DCU, og aftal gerne med jeres rytter, at der sendes en SMS undervejs på hjemturen.

Lørdag: Løb, Tyskland og badeland

Efter løbet lørdag går turen – traditionen tro – til slikbutikken i Tyskland.

Derefter kører vi tilbage til vores base i Gråsten, hvor der hygges i feriehusene, inden vi tager en fælles tur i badeland.

Så husk både pas og badetøj!

Overnatning

Vi bor på:

Enjoy Resorts Marina Fiskenæs i Gråsten

Rytterne indkvarteres i feriehusene – så vidt muligt sammen med ryttere fra den klasse, de normalt cykler i.

Forplejning

Fredag aften
Aftensmad i huset. Vi søger forældrehjælp til at lave kødsauce. Pasta/spaghetti køber vi.

Lørdag morgen
Morgenmad i huset – indkøbt af klubben.

Lørdag frokost
Frokost i huset – indkøbt af klubben.

Lørdag aften
Aftensmad i huset. Vi søger forældrehjælp til at lave lasagne.

Søndag morgen
Morgenmad i huset – indkøbt af klubben.

Søndag frokost
For eksempel fastfood på motorvejen på vej hjem – egenbetaling.

Hjælp søges

For at få turen til at fungere har vi igen i år brug for lidt hjælp fra forældrene.

Cykelholdere

Vi mangler cykelholdere med plads til i alt 4 cykler.

Thule er meget velkomment, men bestemt ikke et krav.

Har du en cykelholder, vi kan låne, så send en SMS direkte til Kenneth Dideriksen på 51 46 74 50.

Hjælp til aftensmad

Vi søger:

  • 4 forældre, som hver laver kødsauce til ca. 10 personer til fredag aften.
  • 4 forældre, som hver laver lasagne til ca. 10 personer til lørdag aften.

Lasagnen må meget gerne være frossen, da den først skal spises lørdag.

De søde frivillige forældre får naturligvis dækket udgifterne til henholdsvis kødsauce og lasagne.

Klubben sørger for at indkøbe resten af maden og de øvrige fornødenheder til turen.

Har du mulighed for at hjælpe med en eller flere portioner aftensmad, så skriv til Kenneth på 51 46 74 50 – meget gerne senest 1. september 2026.

 

Husk at medbringe

  • Spis en god frokost hjemmefra fredag.
  • Medbring gerne frugt, lidt at spise og noget at drikke til køreturen – ikke slik.
  • Cyklen skal være nyvasket og gennemgået inden turen.
  • Kontrollér i god tid, at gear og bremser fungerer perfekt, og at dækkene er i god stand uden sten eller unødig slitage.
  • Ekstra slange og pudseklud.
  • Dyne- og pudebetræk samt lagen. Soveposer er ikke tilladt.
  • Badetøj og håndklæde.
  • Rigeligt med ACR-tøj – med navn i – samt almindeligt fritidstøj.
  • En lille tom rygsæk eller pose.
  • Maks. 100 kr. til køb af slik m.m. i Tyskland.
  • PAS – uden pas kan man ikke komme med til Tyskland.

Mangler cyklen reservedele eller et eftersyn, kan dele købes til fornuftige priser hos vores samarbejdspartner Ama’r Cykelservice på Holmbladsgade.

Vi glæder os til endnu en hyggelig afslutningstur med masser af cykelløb, fællesskab og gode oplevelser på tværs af B&U-afdelingen.

Venlig hilsen
på vegne af B&U-trænerne

Kenneth Dideriksen

Leave a Reply