Torsdag den 25. februar kl. 19-21 afholder vi introduktion for alle der har lyst til at høre om cykeltræning med Amager Cykle Ring motion. Måske har du bestemt dig for at starte her i foråret, eller måske overvejer du om cykeltræning/løb er noget for dig. Uanset hvad er du velkommen til vores introduktion for nye ryttere.
Inden denne annoncering har vi allerede 5 piger/damer klar til mødet og 2 herrer. Men vi vil sikkert blive 15-20 personer.
Dagsorden:
- Introduktion til Amager Cykle Ring
- Træningstider og holdinddeling
- ACR – den gode rytter
- Regler og kommandoer når vi cykler i gruppe
- Øvelse – køreformerne, når vi cykler
- Løb og ture
På mødet vil der være 3 trænere til stede for både herrer og piger/damer. På mødet vil du lære en del teori om at cykle i gruppe. Vi planlægger at arrangere en cykeltur lørdag den 27/2 kl. 10-12, hvor vi prøver nogle af tingene i praksis. Det vil foregå på Amager.
Vi har omkring 200 motionsryttere i Amager Cykle Ring på alle niveauer, heraf omkring 30 aktive piger/damer i alle aldre. Kom og vær med, man bliver glad i låget af at cykle. Det gælder uanset om du bare vil træne for at holde dig i form eller om du vil træne til cykelløb.
Du tilmelder dig til mødet ved at sende en e-mail til: georg.morsing(snabela)sas.com (telefon 27 21 28 87). Hvis du gerne vil deltage, men ikke kan denne dag, så hører vi meget gerne fra dig. Send en e-mail til Georg.
Mødet foregår i klubbens lokaler på Saltværksvej 56, Kastrup.
Motionsudvalget



