Her er chancen for en lækker Gravel week-end, uanset niveau.
Lørdag morgen kl. 9:00 kører vi fra Klubben mod Hässleholm. Når vi er ankommet til hotellet, stiller vi vores tasker og hopper på cyklerne. Alt efter deltageres niveau, deler vi os op i hold og vi har planlagt ruter af forskellige længder. Efter 2-2,5 time på fantastiske grusveje mødes vi alle på restaurant og spiser frokost. Herefter kører vi i samlet flok tilbage til hotellet, checker ind og gør os klar til middagen. Søndag morgen cykler vi efter morgenmaden i ca 2-3 timer og kommer tilbage til hotellet hvor vi bader, spiser frokost og checker ud.
Vi regner med at være tilbage på Amager, Søndag ca kl. 16:00.
Sted: Hässleholm.
Dato: 20-21 Maj.
Pris: Per person, kr. 875,00 (1.315SEK) for to i dobbeltværelse og kr. 1.010,00 (1.515SEK) for enkeltværelse.
Hotel: Hotell Statt Hässleholm, incl.: 1x overnatning, aftensmad, morgenmad, frokost, sen udcheck.
Transport: Biler.
Tilmelding: Senest 20 April. Du tilmelder dig ved indbetale til Marianne’s mobilpay 20417120 og herefter sende en mail til Tim på tim@freniti.dk med oplysninger om:
– tlf, email og hvor mange pers og cykler du kan transportere.
Man kan evt tage toget og få cyklen transporteret af en af bilerne. Tog og bil tager nogenlunde den samme tid.
Marianne og Tim.