Onsdag den 4. marts af Michael Bruun Vandborg
Tro det eller ej men vi har igen været på cyklerne. Tågen har ligget tungt over os i dag og vi skulle forholdsvis højt op før solen viste sine varme stråler. Derfor blev vi i højderne det meste af dagen, hvor der igen blev kørt nogle lede intervaller op af bjergene.
I gruppe 1 tog Rasmus førertrøjen tilbage, da han slog Alexander i Nerja spurten. For hold 2 blev der igen skiftet ud, da Super Søren var hurtigst.
Alt i alt blev det til lige over 4 timers rigtig god træning for alle!!
I morgen står den på rulletur, så vi kan restituere til de sidste dage, hvor der indlagt cykelløb.
Tirsdag den 3. marts af Michael Bruun Vandborg
Dagen i dag stod på bjergenkeltstart, hvilket fik følgende resultat på den 6,8 km. lange stigning.
Rasmus 20:54:00
Peter 20:58:00
Hansson 21:17:00
Lindquist 21:30:00
Søren 23:00:00
Tobias 23:07:00
Thor 23:08:00
Jeppe 23:18:00
Trier 23:23:00
Bojsen 23:40:00
Filip D 23:43:00
Malthe 24:30:00
Damgaard 25:30:00
Jannik 25:30:00
Mattias 25:34:00
Jesper F 25:54:00
Christian 26:00:00
Michael 26:40:00
Absalon 26:48:00
Torsten 26:53:00
Amjad 31:00:00
Nerja spurten blev vundet af henholdsvis Alexander og Filip.
Dagens vejrudsigt sagde 26 grader men en drilsk havgus havde lagt sig tungt over byen og først da vi kom lidt højere op i landet, strålede solen og sveden piblede frem hos de hårdt trampende ryttere.
Humøret er højt og i morgen venter endnu en dag med en masse hård træning.
Mandag den 2. marts af Michael Bruun Vandborg
Hviledag i Nerja. 1,5 times rul og for hold 2, indlagt frokost på vejen. Hos de hurtige tog Alexander sig kærligt af Nerja spurten og Sten var hurtigst i anden gruppe. Solen bager ned på vores blegfede kroppe – livet er skønt!
Søndag den 1. marts af Michael Bruun Vandborg
Så tjekker Walter og Carlo igen ind her på Costa del Solkysten. For det ‘Langsomme’ hold, bød dagen på 3 timers træning, der dog blev byttet ud med 5 dejlige timer i strålende sol. På vanlig vis havde Torsten Bak stykket nogle grimme intervaller sammen, som satte sine spor på deltagerne. Der blev kørt op til ‘Porten’, en 11 km. stigning, som var meget åben med en del vind. Bjerget blev delt med, efter min mening, nogle helt tossede motorcyklister, som kørte pænt stærkt nedad. Sidst men ikke mindst, blev turen afsluttet med Nerja spurten, som for de hurtige, igen, gik til Rasmus. For de mere dødelige i den næste gruppe, slot Peter Grann til med et slangehug og hold den hjem til skiltet. Flot kørt!!! I morgen står den på hviledag med 1½ times rul. Vi vender tilbage, hvis ikke vi er blevet for solbrændte til at betjene computeren.
Lørdag den 28. Februar af Michael Bruun Vandborg
Opdatering fra Nerja Lørdag.
Vejret er mildest talt fantastisk. Solen bager fra en skyfri himmel. Garmin siger 30 grader her i solen på balkonen.
Dagens tur gik til tankstationen, hvor der blev kørt intervaller op ad bjerget. Herefter gik turen tilbage til Malaga og retur mod Nerja, hvor den klassiske Nerja spurt blev kørt. Rasmus Bøgh Wallin trak sig sejrrigt ud af den dyst. Det blev til 4 timer på cyklen, 110 km. og 2100 højdemeter men hvem tæller? 🙂
Nu restitueres der til morgendagens tur…..
Fredag den 27. Februar af Michael Bruun Vandborg
Så har ACR indtaget Nerja. Internet forbindelsen er dræbende langsom, så det bliver ikke det store med billeder og lign. vi uploader. Vi fik desværre ikke kørt på cykel i dag, da cyklerne ikke kunne være i bussen. Efter 1½ times venten, Kom en bus mere, hvor der heller ikke var plads til cyklerne. De sidste cykler røg ind i bussen og op på sæderne, trods dette vist er ulovligt. Men hvad f….., vi er jo i Spanien!
Her kl. 22.23 blæser det pænt meget men vi ser frem mod temperaturer omkring de 20-23 grader. Humørikonet smile