DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > OL-deltager debuterer for Team Integra Advokater-Giant

OL-deltager debuterer for Team Integra Advokater-Giant

Pressemeddelelse, tirsdag den 10 april 2018

Det er med stolthed og glæde, at vi kan præsentere en ny eliterytter til vores dameteam, nemlig Elena Møller Rigas, som i februar på fornemmeste vis repræsenterede Danmark ved OL i Speedskating i Sydkorea, og som var rigtig tæt på at opnå en placering i finaleløbet under Legene.

Tina Dideriksen, manager for Team Integra Advokater – Giant damer, glæder sig meget til at se Elena i aktion ved danske løb:

Vi har en tidligere speedskater, som gør det virkelig godt. Derudover er der mange fortilfælde bl.a. fra Holland, hvor kvindelige speedskatere har fået sig en stor cykelkarriere. Med Elenas baggrund som topatlet er der ingen tvivl om, at hun hurtigt træder ind på scenen i dansk elitecykling. Der vil være nogle fundamentale ting som strategi i cykelløb mm, som vi skal videreformidle til Elena, og det er helt naturligt når hun træder ind i en ny disciplin”, udtaler Tina Dideriksen.

Elena Rigas – Foto: Schatsfoto

Når Elena Rigas ikke træner, studerer hun på RUC, og hendes ambition med cykling er at prøve at komme langt i en ny sportsgren, hvor de mange års træning som speedskater virkelig kan give bonus, når der skal trædes watt på cyklen:

Jeg glæder mig rigtig meget til at tage OL-formen fra februar med videre ud til cykelløb. Det bliver utroligt spændende at prøve noget ”nyt”, og jeg venter en rigtig god oplevelse på et ambitiøst hold, der bygger på fællesskab og samarbejde!”, fortæller Elena.

Elena kører allerede i weekenden sit første løb for teamet.

Team Integra Advokater-Giant er dannet af de to licenscykelklubber, Frederiksberg Bane- og Landevejsklub (FBL) og Amager CR, som en elitesatsning med fokus på at være et talent- og udviklingshold for unge herrer og kvinder.

Leave a Reply