DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Licens > Træningslejr Kalundborg 2018 for ALLE – tilmelding er ÅBEN

Træningslejr Kalundborg 2018 for ALLE – tilmelding er ÅBEN

 

Det er nu tid at tilmelde sig træningslejren til Kalundborg for 2018, der som tidligere år går til det dejlige vandrehjem i Kalundborg.  Kalundborg-vandrehjem

Tilmeldingsfrist er 31.1,  men bemærk der kan blive overtegnet. Der vil altid blive oprettet venteliste. Hvis du vil vide, hvor mange der allerede er tilmeldt – så klik på tilmeldingslinket nederst her – så kan du se antallet af ledige pladser. Det live opdateres.

Træningslejren (for alle aktive) afholdes torsdag 22. marts til og med søndag den 25. marts 2017

(Afrejse ca. kl. 14 torsdag fra klubben – motionsgrupper evt. tidligere – herom senere)

Der vil også være mulighed for selv at ankomme til Kalundborg fredag eftermiddag. (dvs. egen transport)

De sædvanlige dyster skal afgøres. Hvem når toppen af kakao bakken først og flest gange? Hvem kan bestige Bøgebakken – og hvem må trække op? Hvem vinder spurten til busstoppestedet ved skolen? Og vil der være kakao, bananer og kanelsnegle på toppen? Og vil der være plads til trætte ryttere i bilen? Kun ved deltagelse i træningslejren kan du få svar!

For aktive VOKSNE medlemmer vil prisen være kr. 1.000,00 pr. rytter, torsdag – søndag

For aktive B&U medlemmer og ungdomsrytterere til og med 19 år vil prisen være kr. 650,00 pr. rytter, torsdag – søndag

Du bliver automatisk opkrævet beløbet afhængig af din alder i betalingsmodulet.

Prisen dækker FULD forplejning fra aftensmaden torsdag til og med morgenmaden søndag.

Prisen dækker også transport af bagage (torsdag & søndag) – og for de yngste delvis transport af dem selv og cykler – ikke alle kan nemlig cykle hele vejen.

Vi cykler sammen derop torsdag efter frokost – og hjem igen søndag efter morgenmaden. (Det er således nødvendigt at tage fri fra skole eller arbejde)

Vi indkvarteres sandsynligvis i 4 – 5 personers værelser. Det forsøges at få alle på værelse med ryttere i samme ”gruppe”.

Ønsker kan sendes i kommentarfeltet i tilmeldingen. Dog ikke drenge/pigeryttere, der indkvarteres af trænerne.

Tilmeldingslink:

https://2599.foreninglet.dk/memberportal/teamenrollment/showactivity/24650/0/4723

 

Tina Dideriksen

Arrangør

 

Cacaobakken -Kalundborg april 2016 – foto: Jesper Skovbølle

 

Leave a Reply