DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > DM ugen 2017

Maria og Michelle i front foto: Anne Juel på: www.juelft.dk

 

Dm 2017 i Grindsted afholdt af to cykelklubber Vejen BC, der er licensklub samt Grindsted Cykelmotion, i samarbejde med Billund Kommune. Det startede med enkeltstarterne torsdag den 22. juni 2017 og sluttede med herrernes linieløb søndag den 25. juni. Der meldes om et velorganiseret løb, som blev kørt på afspærrede ruter.
Set med Amager Cykle Ring’s øjne blev det ikke til medaljer denne gang. Tættest på var Tusnelda i U19 enkeltstarten med en 4. plads – Tusnelda belv endda først kaldt op til præmieoverrækkelsen som bronzevinder, men der var sket en fejl og Tusnelda måtte slukøret gå ned fra podiet igen – en lidt dårlig oplevelse.

 

Enkeltstarterne torsdag:

U19 drenge:
Her blev Absalon Billehøj bedste rytter fra vores junior-team med en 20. plads.

U19 piger:
Her blev Tusnelda Svanholmer nr. 4 (16 sekunder fra bronze) og Bjørk Jørgensen nr. 5 – det glædelige er, at begge piger “kun” er U17 ryttere og derfor kan køre DM et par år endnu.

Dame elite:
Bedste “Amagerrytter” blev Michelle Lauge Quaade som nr. 10 og Rikke Bak Dalgaaard som nr. 18 (begge Team ACR-FBL Elite powered by Integra Advokater) –
Michelle skriver selv efter enkeltstarten: Skuffelse. En følelse man altid vil risikere at møde når man dyrker sport på højt niveau, det er uundgåeligt. Jeg havde fra sæsonens start håbet på et større resultat til DM enkeltstart i går, men måtte se en kæmpe skuffelse i øjnene da jeg krydsede stregen. Det danske kvindefelt er blevet så vanvittigt stærkt, at det kræver det helt rette arbejde for at kunne blande sig i toppen. Kæmpe respekt for det!
Skal jeg se indad har jeg nok gabt over en lidt for stor mundfuld de seneste uger i en kamp med virkelig hårde eksaminer og alt for lidt tid og energi til at træne. Jeg ved jeg er meget bedre end min præsentation i går, som rakte til en sølle 10. Plads og jeg ved hvad der skal gøres! Nu handler det om at komme videre og fokusere på nye mål. I går var det midt i skuffelsen dog rigtig dejligt at have gode mennesker omkring mig, der sørgede for jeg ikke begravede mig selv.

Herre Elite:
Bedste “Amagerryttere” blev som nr. 42 Nicki Hirsvang, som nr. 43 Jeppe Hanssing og nr. 58 Thor Mørup Prødel (alle Team ACR-FBL Elite powered by Integra Advokater)- derudover forsøgte Anders Aarkrog Jepsen sig i dette selskab og blev nr. 59. ColoQuick’s Magnus Bak Klaris klarede sig ind på en flot 15. plads

 

Linieløbene lørdag og søndag:

U19 / Junior Teamet:

Løbet blev præget af styrtregn og holdet skriver: Vi fik ikke lige det løb vi synes vi skulle, da vi var plaget af styrt, Absalon, gik ned og fik en forstuvet albue, Benjamin styrtede på de regnvåd brosten i byen, slog knæ og cykel blev defekt, Anton udgik desværre med rygskade, men meget positiv at vores førsteårs ryttere Laurits holdte planen med at holde vores sprinter Oliver helt fremme til mål, sammen med Christoffer.

Det regnede en del under juniroernes løb – foto: Claus Ljungdahl

Stor ros til vores ryttere der var tilbage i dette hårde løb. Flere var ved Teambilen med defekt, så alt blev hårdt, både at det regnede i 2 en halv time, og vejene var nogen steder meget glatte. I øvrigt – flot løb der var arrangeret.

 

Damerytterene inden starten (Maria bagerst, Rikke og Michelle) – foto: Team ACR-FBL elite

Dame elite:
I dame elite feltet var der hele 40 ryttere til start i lørdagens samlede-start. Klubben var repræsenteret med Michelle Lauge Quaade, Rikke Bak Dalgaard begge fra teamet og Maria Adamsen som på det seneste har kørt flot i Dame B, for klubben. Blandt favoritterne var der mange der regnede med Amalie Dideriksen som verdensmester samt DM guld 2014, DM guld 2015 og DM sølv 2016; men Amalie har op til DM haft fokus på sin studentereksamen, som hun afsluttede onsdag med 12 tal. Amalie deltog i den traditionelle vogntur med sine klasekammerater, som foregik fredag, dagen før linieløbet. Amalie er ikke typen der bruger dette som undskyldning og prøvede hvad hun kunne under løbet; men uden held. Fokuseringen omkring studentereksamen og løbspausen, har haft en betydning.
Teamet havde aftalt at dække Michelle af og få hende i udbrud. Det lykkedes kun i starten men alle blev snydt (incl. de udenlandsprofessionelle), da de tre der rykkede fra til sidst. 

 

Amalie Dideriksen endte på 6. pladsen og Maria Adamsen klarede sig ind på en flot 16. plads, i sit første DM-løb, Michelle blev nr. 20, Rikke udgik.

 

Tusnelda deltog som kun 16 årig i elitedamernes løb, en beslutning som Amager Cykle Ring ikke billigede. Klubben mener ikke at U17 ryttere skal udsættes for strabadserne og distancen i eliteløbet – Tusnelda kørte derfor i sort neutralt tøj og udgik efter 120 km.

 

Team ACR-FBL elites unge løver (fra venstre Daniel, Thor, Nicolai, Lucas og Alexander) inden starten – foto: Team ACR-FBL Elite

Herre Elite:

ACR_FBL Elite skriver: Hos herrerne havde vi 6 ryttere til start og alle skulle køre hvis muligheden var der. Løbet blev kørt i hård vind og meget aggressivt fra starten , det gjorde at mange faldt fra allerede efter 3 omgang, her i blandt 4 af vores. Jeppe og Daniel sad med i feltet lang tid indtil Daniel som sidste måtte kapitulere ved 180 km og ingen fuldførte. Vores talent hold har stadig langt op til de øverste udlandsproffer og hjemlige elite.

Selvom det ikke blev medaljer ved dette DM kan vi i klubben fryde os over hvor godt det gik de unge talenter (på kontinentalholdene), som har deres opdragelse i Amager Cykle Ring eller har været igennem klubbens juniorteam. Hele herre eliteløbet blev sendt direkte på TV2 sport og det er en fryd at se, at ryttere som Stefan Djurhuus, Tobias Mørch Kongstad, Andreas Stokbro, Magnus Bak Klaris og Rasmus Bøgh Wallin, i høj grad var med til at præge løbet – Flot
Resultater far DM kan findes her: http://www.dcu-jf.dk/index.htm (under 2017 og resultater)

 

Læs også Rikke Bak Dalgaard’s oplevelser fra DM her og støt hendes projekt til fordel for Scleroseforeningen: http://womansword.dk/2017/06/26/dm-ugen-2017/

 

Leave a Reply