DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Weekendens resultater – Rikke vinder igen

Weekendens resultater – Rikke vinder igen

Amalie bliver flot nr. 2 på første etape af Festival Elsy Jacobs, etapeløb i Luxembourg.

Amalie bliver flot nr. 2 på første etape af Festival Elsy Jacobs, etapeløb i Luxembourg.

Sidst opdateret den 1. maj 2016 kl. 22:35

Denne weekend er nok stået mest i det kvindelige rytters tegn.

Lørdag blev Amalie Dideriksen flot nr. 2 på første etape af  2016 udgaven af  Festival Elsy Jacobs (UCI kategori 2.1) altså mod toppen af poppen, indenfor international kvindecykling.

Løbet startede med en kort prolog fredag, hvor Amalie til sin egen ærgelse kun blev nr. 25. Lørdagens etape startede i flot vejr og det var planen at Amalie skulle køre for sin holdkammerat Christine; men løbet blev ramt af kraftigt regnvejr og kulde. Christine meldte kolde ben, hvilket gav Amalie chancen for at blande sig i spurten. I starten af spurten var hun lukket inde; men kom fri og blev kun slået af den finske mester Lotta Leipstö. Samlet rykkede Amalie op på en 11 plads og som nr. 2 i ungdomskonkurrencen.

Amalie gode placering giver UCI point, som baner vejen for kvalificering af dansk deltagelse ved landevejsløbet ved OL, hvor Amalie jo er kvalificeret og deltager på banen. Det danske damelandshold har samtidig kørt etapeløb i Tjekkiet og forberedt sig til den kupperede rute i Rio (bla. med etapesejr til Pernille Mathiesen lørdag).

Søndagens etape i Luxembourg, var på en kuperet rute og Amalie’s holdkammerat Christine Majerus kom med i udbrud og endte på en 3. plads – Amalie sad med feltet hjem og bliver samlet nr. 15 og nr. 3 i Ungdomskonkurrencen. Amalie skriver, at hun er tilfreds med sin indsats i løbet og det gik bedre end sidste år. Det må vi sige ja, til med lørdagens andenplads, hvor det meste af verdenseliten blev slået i spurten. læs mere her: http://feltet.dk/nyheder/ung_polak_snuppede_det_hele_i_luxembourg/#8oiDQqTOHvXoZWxX.97

 

HFCK løb søndag den 1. Maj 

Rikke Bak Dalgaard vinder sit 3. Dame B løb i træk

Først ved gadeløbet i Køge, så Greve sidste søndag og i dag, så vandt hun også løbet i Hedehusene Fløng.- Rikke skriver: I formiddags kørte jeg gadeløb i Hedehusene. Vi var hele 5 damer til start og 15 herrer, så et “stort” felt for en gangs skyld👍🏼 Der var mange forsøg på at slippe væk fra både damer og herrer, men det var svært, så løbet måtte afgøres i en spurt. Spurter er ikke min stærke side, og jeg fik den selv sat i gang alt for langt ude, så jeg er lykkelig for, at den også holdt hjem, så jeg kunne stå øverst på skamlen for 3. søndag i træk

Michelle Lauge Quaade bliver nr 3 i Dame A (ifølge den endelige resultatliste).

Hos de unge piger går det også godt:

Nicolina, vinder U11 pige, Solbjørk vinder U13 pige og Nadja nr. 2 i U16 pige.

Hvilket vil sige at i samtlige dame/pigeklasser er der en Amagerpige på første-, anden- og tredje-pladsen (Dame A).

Så til drengene:

U11 Peter (som vandt Youth Tour) vinder igen., der var 4 Amagerdrenge i top 10.

U13 Alfred nr. 4 og William Bunde nr. 9

U15 her blev Poul nr. 8 og bedst placerede førsteårs U15. Zacharias og Lukas fuldførte også; men udenfor præmierækken.

U17 her lykkedes det Felix at få præmie på en 9. plads.

Præmierækken i U15 i HFCK's løb.

Poul i præmierækken i U15 i HFCK’s løb.

 

Træner Christian Berg-Larsen beretter fra Hedehusene-Fløng:

Første cykelløb i noget der minder om lækkert vejr i dag. HFCK lavede deres criterium. Rikke kickstartede Amagers licens dag med en flot spurtsejr i Dame B!

Derefter stod den på en række B&U løb. (Se ovenfor)

Efter frokost startede D klassen hvor klubbens 4 ryttere kommer med feltet ind, Troels kommer som eneste mand i pointene med en flot 7. Plads. 2 nye Amager ryttere med i deres første licens løb i dag. Godt arbejdet derude. Der var massere Orange at se i fronten!

I B klassen der havde sammenkørsel med U19 klassen idag var der 4 ACR ryttere til start i B sammen med hele Amager Junior Teamet. Thor og Bojsen bliver 4er og 7er! Virkelig flot!

I U19 klassen var der point til 11 mand i dag. Og meget imponerende snupper ACR/CEC Teamet 5 af pladserne! Godt kørt drenge! Hessel bryder endda ind på podiet og bliver flot nummer 2. Roskilde teamet snuppede de øvre 3 pladser i top4!

Jeg kørte i C-feltet, som kørte sammen med Dame A -Michelle kørte et noget nær perfekt løb og havde virkelig gode ben og spidse albuer og sad imponerende flot i herre C feltet. Men desværre smutter to piger forbi hende på opløbet i det totalt kaos som C feltet i dag skabte. Det var synd da hun kørte et virkelig flot løb i front af feltet. Stor ros.

I næste weekend er der desværre ikke seniorløb på Sjælland. En mindre gruppe af gruppen A og B ryttere tager turen til Grenaa for at vise trøjen frem. Held og lykke drenge!

Thor Mørup - nr. 4 i B-klassen

Thor Mørup – nr. 4 i B-klassen

Juniorteamet skriver: I  dag kørte Team CEC, HFCK 42 KM Criterium og endelig kom solen og varmen frem.
Og løbet blev også kørt i et højt tempo med ca. 45 km i snit. Kristian Siig Hessel kom fri af feltet med en B-rytter, men blev dog hurtigt hentet af Mathias Larsen, fra Team Børkop. Disse tre ryttere arbejde godt sammen men ca. 2 km før mål rykkede Mathias Larsen fra Kristian som herefter blev nr to. Feltet kom ca 21 sekunder efter og Team CEC fik alle 8 ryttere ind bland de 20 første. Så en god dag i Hedehusene

 

A-klassen har kørt 3 UCI løb i det jyske, fredag, lørdag og søndag; vi mangler stadig resultater fra dette, samt fra Jylland-Fyn – resultater kan ses her, når de kommer: http://www.dcu-jf.dk/2016/Resultater2016.htm

 

Leave a Reply