DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Årets første sejre på landevejen er i hus

Årets første sejre på landevejen er i hus

Her i Påsken har Lyngby CC og klubbens fælles juniorteam været på tur til Belgien og på turen var også de to U17 ryttere Felix og Mattias. Mandag blev så kørt sæsonens første løb og det foregik i Middelfart.

Copenhagen Elite Cycling i Belgien

Kristian Siig Hessel - sikrer juniortemaets første sejr i år - foto: Team CEC

Kristian Siig Hessel, i udbrud, i Belgien – foto: Team CEC

Kristian Siig Hessel fra Team Cycling Elite Copenhagen vandt påskedag det belgiske løb Omloop Essen, da han kørte alene over stregen, efter at være kørt fra det udbrud han selv havde været med til at skabe.

Løbet var sidst løb i Team CEC’s påsketur, hvor det meste af Flandern var blevet kørt tyndt, og hvor blandt andet Oude Kvaardemont, Paterberg, Koppenberg og Eigenberg var på menuen. Det blev også til et besøg og nogle omgange på den legendariske cykelbane i Roubaix, et lille kik på profferne som kørte E3 Harelbeke – inden det for alvor gik løs i Oploop Werken om lørdagen og Omloop Essen påske søndag.

Første Sejr Påskedag – Efter et par mindre udbrud, som hurtigt blev hentet, tog Kristin Siig Hessel initiativ til selv at komme afsted og fik hurtigt selskab af en hollandsk rytter. Siden kom flere rytter op så der blev dannet en 16 mandsgruppe, som arbejdede godt sammen. I 16 mandsgruppen var også Lucas Nørregaard og Jannik Ljungdal med, og hvis ikke Jeppe Hanssing var gledet i et sving, lige inden han kom op, havde Team CEC haft 4 ryttere med i udbruddet. På andensidst runde af de 11, kørte Kristian igen afsted og fik denne gang selskab af en belgisk rytter. Kristian og belgieren arbejdede fint sammen til de ramte sidevinden på sidste runde, her sagde Kristian farvel og tak og kørte har fra alene hjem. Jannik og Lucas blev henholdsvis nr. 12 og 16. efter at have lukket alle som forsøgte at køre efter Kristian. Jeppe blev nr. 19 og Philip Vejre nr. 20.

Kristian Siig Hessel - sikrer juniorteamets første sejr i år - foto: Team CEC

Kristian Siig Hessel – sikrer juniorteamets første sejr i år – foto: Team CEC

183 til start Påske lørdag – Kristian Siig Hessel var også blandt de tonangivende Omloop Werken, som havde ikke mindre end 183 ryttere til start.  Kristian, såvel som teamet havde ikke ikke heldet med sig i Werken. Igen var Kristian med til at etablere det afgørende udbrud. Sammen med Jeppe Hanssing og en belgisk rytter kom de afsted tildigt i løbet og siden sluttede flere rytter sig til udbruddet. Heriblandt Lucas Nørregaard, så de var samlet 10 ryttere foran. Kristian var uheldig at punktere med 15 km igen og var dermed ude af løbet, hvorefter det var op Jeppe og Lucas at forsøge sig, hvilket de gjorde. Jeppe stod for sidste forsøg med 1.500 meter til mål, og det så i lang tid ud til at lykkedes for ham, men han måtte se sig hentet mindre end 50 meter fra målstregen. Jeppe måtte tage til takke med en 6 plads, mens Lucas blev nr. 7. Søren Bistrup kom ind i næste gruppe og blev nr. 15. – løbet blev vundet af nordmanden Emil Svendsbo.

U17 rytterne Felix Clausen og Mattias Skjelmose var også med på turen som “prospects” og  kørte også begge løb og her blev det til en 4. plads lørdag til Mattias og årets første podie placering søndag med en 3, plads – Felix blev nr. 24 søndag.

Mattias skriver: En veloverstået tur til Belgien med Cycling Elite Copenhagen er nu slut. Det blev en 4. plads lørdag, efter jeg havner i en 8 mands gruppe. Søndag blev det til den første podieplads denne sæson med en 3. plads, efter først at have ligget i en to mands gruppe og efterfølgende en fem mands gruppe.

Den legendariske cykelbane i Roubaix - foto: Louise Clausen

Den legendariske cykelbane i Roubaix – foto: Louise Clausen

Du kan se mere om teamets ryttere og sponsorer her: http://teamcec.wix.com/teamcec


 

Årets første løb i Middelfart

Påske mandag blev årets første åbne løb afholdt af Middelfart CC. Nogle af vores helt unge ryttere havde fundet vej derover, ja og nogle fandt endda helt op på podiet:

Årets mest vindende rytter 2015 Conrad Haugsted er nu rykket op til de “store” drenge i U13 og måtte “nøjes” med en 12, plads. I U13 Piger blev Sølbjørk Minke Anderson nr. 2 og i U11 blev det til årets første Amager sejr til Peter Bheki Kring Laursen og et debut og 3. plads til Jakob Falk Paarup (søn af vores tidligere A-rytter og licens træner Klaus Falk Paarup).

 


Flittig træning i Påsken

De øvrige licensryttere i klubben, har under ledelse af Christian Berg-Larsen trænet “Påske Tons” et heftigt program, som sikkert giver bonus, når sæsonen starter her på Sjælland.

Påske Tons startede tirsdag inden Påske og slutter tirsdag efter Påske. Der er blevet gået til den med cykelløbstræning, skiltespurter og diverse intervaller og med afsluttende cafe-besøg på vej hjem.

Det bliver spændende til klubbens indledningsløb tirsdag den 5. april, at følge alle ovennævnte grupper, plus et stort motionshold. Men inden da, står den på træningslejr i Kalunddborg og årets første løb på Sjælland lørdag og søndag i Næstved.

Læs mere om indledningsløbet her

 

 

 

Leave a Reply