DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Amagerbladets Idrætspris 2015

Amagerbladets Idrætspris 2015

I dag blev Amagerbaldets Idræts-priser uddelt og for 3. år i træk (hattrick), løb Amalie Dideriksen med den fornemme “Amagerbladets Idrætspris”. Priserne blev overrakt ved en reception, som i år blev afholdt i Dragør Golfklub – ja, et sted som vi tit cykler forbi, på trænings ture og interne løb..

Amalie har dermed “knock outet”  Mikkel Kessler, som “kun” har vundet prisen to gange og er på højde med verdensmesteren i svømning Jeannette Ottosen, som senest har vundet tre gange. Fra Amager Cykle Ring har Dan Frost vundet prisen to gange og René W. Andersen en gang. Så målet for Amalie må være at komme på højde med de få sports koryfæer fra Amager, som har vundet prisen 4 gange (Thyge Tøgersen, Thor Nielsen og Valdemar Bandolowski).

Amagerbladets Idrætspris 2015 til Amalie Dideriksen - foto: Jesper Skovbølle

Amagerbladets Idrætspris 2015 til Amalie Dideriksen – foto: Jesper Skovbølle

Der bliver uddelt 4 priser:

  • Årets Idrætsudøver: Amalie Dideriksen
  • Årets fund: Lisa Brix (diskoskaster fra Amager Atletikklub)
  • Årtes klub: Amager Volleyball Klub
  • Årets Idrætsleder: Jørgen Jørgensen (Amager Badmintonklub) og formand for KTIS (Kastrup Tårnby Idræts Sammenslutning)

 

 

Amagerbladets Idrætspris 2015 til Amalie Dideriksen, her med årets fund, klassekammeraten Lisa Brix - foto: Jesper Skovbølle

Amagerbladets Idrætspris 2015 til Amalie Dideriksen, her med årets fund, klassekammeraten og diskoskasteren Lisa Brix – foto: Jesper Skovbølle

Sidste år fik Magnus Bak Klaris prisen, som årets fund. Tidligere har flere af klubbens ryttere været kåret som årets fund, Rene W. Andersen, Brian Holm, Jack Arvid Olsen og i 2010 Amalie Dideriksen.

Årets idrætspris og årets fund er en kåring som foretages af Amagerbladets idrætskomite, som består af nuværende og tidligere idrætsledere (årets leder og årets klub, kåres af komiteen ud fra indsendte indstillinger). Amager Cykle Rings navnkundige formand i flere perioder Carl Erik Christiansen, har siddet en årrække i denne komite.

Priserne er sponseret af Nordea Fonden og Danbolig.

Du kan læse Amagerbladet her: http://www.e-pages.dk/nmamagerbladet/430/

 

 

Leave a Reply