DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > 1. salen i klubhuset skal gøres i stand – vær med

1. salen i klubhuset skal gøres i stand – vær med

 

Projekt kalender ACR

Vi er nogle friske Amager Cykle Ring medlemmer, som meget gerne vil være med til at gøre en lille forskel og være med til at give vor tøjmand Finn Christensen nogle bedre arbejdsforhold og ikke mindst pifte klubbens ”tøjsalgs forretning” lidt op!

Projektet går ganske enkelt ud på at sætte hele første salen i klubhuset i stand.

Jo flere vi er, jo mindre skal vi hver især udføre – vi tænker, at hver enkelt frivillige lægger 4-6 timers arbejde i alt.

Der skal indrettes et nyt og lækkert ”showroom” i det store møde lokale med arbejdstitlen ”Amager Cykle Rings Proshop”, hvor klubbens medlemmer får mulighed for se, prøve, mærke og købe de mange forskellige produkter som klubben har i sortimentet.  Ligesom der også vil blive indrettet et nyt lille mødelokale og det eksisterende tøjlager skal fikses op, således at klubben kan udnytte tøjlageret endnu bedre fremover.

Mange har allerede sagt ja til at hjælpe klubben. I opgaveskemaet kan du se, hvem de er. Og du kan også se, hvilke opgaver, som endnu ikke er optaget, markeret med ”Vakant”.

Princippet er, at du vælger en opgave, hvor du er ”del projekt ejer” og selv finder en eller flere til at hjælpe dig. Opgaveskema her: Projekt – Første sal ACR opgaveskema

Tilmelding og spørgsmål til projektet kan stilles til projektleder Kenneth Dideriksen mail didder14(snabela)hotmail.com

Projekt start: Ultimo Januar 2016

Projekt slut: Ultimo februar-Primo marts 2016

Det er jo frivilligt arbejde, så det er svært at sætte en fast tid for, hvornår din opgave skal udføres. Nedenfor kan du se tidsplanen og hvilken uge hver enkelt opgave skal udføres indenfor. Din gruppe bestemmer selv, hvornår I vil udføre jeres opgave, bare I overholder tidsplanen.

Vi mangler 2 ”delprojekt ejere” med team og håber, at I er friske til at melde jer hurtigt, således at alle opgaver er besat, og vi dermed holder tidsplanen.

Lad os hjælpe hinanden med at gøre 1. salen flot og frisk

I denne periode vil det være delvist muligt at købe tøj om mandagen, dog vil vi anbefale, at du køber så meget som muligt allerede nu på mandag den 25. januar, idet Tøj Finn har nemmere adgang til alt tøjet denne dag.

Tak for jeres forståelse.

Den nye Amager Cykle Ring Pro-shop forventes at åbne igen mandag den 14. marts 2016.

Med venlig hilsen

Kenneth Dideriksen

Leave a Reply