Nu nærmer vi os slutningen af denne landevejs sæson. Søndag afholdt Tissø Cykle Ring sit Buerup Grand Prix i et område som er godt kendt af de fleste Amagerryttere, som har været med på klubbens træningslejr i Kalundborg. Hvor Buerup er her et fast indslag, med sine bakker ned mod Tissø. Næste weekend drager de fleste af klubbens ryttere til Tønder og Bov for at køre sæsonens sidste to landevejsløb.
Den helt store glæde for klubben i Buerup, var Mattias Skejldmose Jensen, Mattias har hele sæsonen igennem været næsten fast mand i præmierækken i U17 og ved B&U DM blev det så til sejr i B-finalen, i Buerup sejrede Mattias ved flot at spurtbesejre sin udbrudsmakker.
Det var også positivt at Nicolai Christensen, igen kom på podiet i B-klassen med en 3. plads (hvis han forsætter sådan, næste sæson, varer det ikke længe inden han er i A-klassen). A og B-klassen kørte sammen i dette løb og Stefan Djurhuus blev nr. 11 i A og sidste præmie. Næstformand Torsten Bak sneg sig også ind i præmierækken i H50 med en 5. plads. I U13 drenge blev Zacharias Ozairy nr. 6 – Hos pigerne gik det også godt med en 2. plads til Nanna Warming i U16 og i U11 pige blev det sejr for Johanne Resen foran Mille Bidstrup Petersen.
Hos juniorerne blev det også til en flot 4. plads til Christian Ingeman Lindquist og en 7. plads til Søren Bidstrup.
Endnu en DM medalje til klubben
Bo Bojsen nr. 2 ved DM i paracykling
Bo blev slået på stregen af en ung fyr på 27 som også kørte med et ben. Stort tillykke !