DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Islandsk besøg hos Amager Cykle Ring

Islandsk besøg hos Amager Cykle Ring

Skrevet af Kristin Edda’s (islandske) mor

Kristin Edda er en 16 årig cykelrytter fra Island. Hun var på besøg hos Amager Cykle Ring i København den 4.-16. juni 2015. Hun var med til tre trænings sessioner under ledelse af Kenneth med U16 piger og U15 drenge.

Kristin Edda havde meget godt vejr under hendes ophold i Danmark, som var velkommen efter en meget koldt forår i Island. Rytterne cyklede i korte bukser til træning som var præget af entusiasme og motivation. Træningen fandt sted på Amager, hvor der blev trænet sprint og rulle skift. Træningen var meget effektiv og vel organiseret. På de få dage fik Kristin Edda lært en del af de danske trænere og unge ryttere.

I Island er cykelsporten i en hastig vækst men de seneste to somre har meget få teenagere deltaget i træning og cykelløb. Denne sommer har flere unge mødt op til træning og cykelstævner. Kristin Edda har stort set været den eneste pige i sin aldersgruppe, og derfor var det meget spændende og sjovt at komme og træne med jævnaldrende i Danmark.

image

Islandske Kristin Edda med klubbens træner

Kristin Edda begyndte at træne cykling med Reykjaviks cykelklub da hun var 14 år gammel efter at hun havde ønsket sig en racer til konfirmationsgave. Hun havde deltaget i nogle mountainbike træninger med cykelklubben og kunne virkelige nyde at cykle. Før Kristin Edda startede med at cykle, trænede hun gymnastik. De sidste to år har cykling været hendes største interesse og har hun koncentreret sig om at træne cykling. Sidste påske var hun til træningslejr på Mallorca hvor en af Amagers Cykel Rings ryttere, islændingen Anton Örn var med. Kristin Edda havde hørt om klubben da hun vidste at Amalie Dideriksen  trænede i Amager Cykel Ring. Amalie er meget flot rollemodel for unge dameryttere. Kristin Edda havde også hørt om klubbens store ambition for unge ryttere og dame ryttere og tænkte det ville være spændende at komme på besøg til cykelklubben. Igennem Anton fik hun kontakt med træneren Kenneth Dideriksen og hans kone Tina. Kristin Edda fik en meget positivt tilbagemelding om besøg i klubben, så nu var ikke andet end at planlægge en rejse til Danmark.

Kristin Edda og Amalie

Kristin Edda og Amalie

Kristin Edda skulle deltage i tre cykelløb mens hun var i Danmark. Det første løb blev aflyst da de ikke kunne få tilladelse fra politiet. Det andet løb var et kriterium der blev holdt i Hedehusene af HFCK. Kun en dansk pige var tilmeldt til løbet, men hun kom ikke. Kristin Edda besluttede derfor ikke at deltage, men i stedet kikkede hun på løbet. De stærke drengeryttere i U17 kørte hurtigt og løbet var spændende at se på. Den næste dag var Kristin Edda mødt op til cykelløb hos Ordrup cykelklub i Frederikssund. Hun var den eneste pige der blev startet med U17 drenge. Feltet startede med stor hastighed og det var en spændende oplevelse for en ung pigerytter, der ikke er vant til at tage af sted i sådan en stor gruppe af jævnaldrende. Kristin Edda fulgte gruppen de første kilometre; men hendes hjul punkterede efter ca. 5 km så hun måtte holde op.

Kristin Edda starter med U17 feltet

Kristin Edda starter med U17 feltet

I efteråret starter Kristin Edda på idrætslinjen i gymnasiet. Hendes drøm er at flytte til Danmark hvor hun får bedre muligheder for at træne cykling. Vejrforholdet i Island er ikke det bedste for cykling og der er ikke mange piger der kører cykelløb. Hun har endvidere en drøm om, at køre internationale cykelløb og træne cykling med et team på professionelt niveau.

Ja og Kristin Edda er selvfølgelig blevet medlem af Amager Cykle Ring og forventes på besøg igen 🙂

Leave a Reply