DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Tour de Himmelfart – med djævlen

Tour de Himmelfart – med djævlen

Tour de Himmelfart 2015

Tour de Himmelfart 2015 – Poul og Djævlen, i egen høje person

Til Tour De Himmelfart med Djævlen

Igen i år har Amager Cykle Rings B&U afdeling været til etapeløbet Tour De Himmelfart i Odder, Nord Europas største etapeløb for børn og unge i alderen 9-17 år og med omkring 700 deltagere, hvor af 17 ryttere fra Amager Cykle Ring;

  • U11; Kasper O. Langhorn, Ask Stigaard, Conrad Haugsted
  • U11P; Emma M. Hansen,
  • U13, Jonas O. Michaelsen, Zacharias Ozairy og Poul H. Andersen,
  • U13P; Trille Reichel, Nadja Reichel, Solbjørk M. Anderson
  • U15; Felix Clausen, Emil Clausen,
  • U16P; Tusnelda Svanholmer samt Myrthe Op Den Brouw
  • U17; Matthias S. Jensen, Absalon Billehøj, Alexander Olsen og Philip Bach
  • Dame Junior; Gæster rytter Celeste Op Den Brouw fra Holland
  • Lederne på turen var; Johnny, Tonny, Lasse, Torsten og Kenneth

Vi kørte afsted fra Amager onsdag eftermiddag i klubbens kassebil samt lånebiler fra vor sponsor BWM Jan Nygaard, alle biler godt læsset med cykler, rullere til opvarmning, hometrainere, reservehjul, soveunderlag og øvrig bagage. Grundet flere trafikuheld under vejs ankom vi to timer senere end “vi plejer”.

Vi boede, som altid på den lokale skole I Odder sammen med flere andre klubber/teams fra Danmark, Holland, Norge, Sverige, Estland og Belgien. Ligesom vi også blev bespist med morgenmad og aftensmad i skolens kantine. Frokosten sørgede vi selv for.

Conrad samlet vinder, U13 Pigerne vandt holdkonkurrencen

Etapeløbet bestod af 5 etaper, hvoraf en af disse var en enkeltstart. Alle Amager Cykle Rings ryttere kæmpede bravt i alle etaperne og klarede sig rigtig flot. Der var flotte præmier til alle Amar ‘s U11 ryttere, hvor Conrad løb af med to etape sejre og blev samlet vinder. For U13 klassen vandt pigerne hold konkurrencen, Poul blev nummer tre i Gadeløbet samt nummer 3 i Kriterium og fik dermed en flot samlet 6 plads, 26 sekunder efter nummer et.

Som det kan ses på de mange billeder i vort billedarkiv her på hjemmesiden, er det ikke kun det sportslige vi er gode til i Amager Cykle Ring. Vi sørger altid for at have en fast base, hvor vi opvarmer på rullere. Vi spiser og hygger os sammen under og mellem etaperne, ligesom vi har altid flere Beach bannere med, så vi kan finde tilbage til lejren efter at have kørt de enkelte etaper.

Når man sover omkring 15 personer i samme klasselokale, hvor de unge hviler sig mellem etaperne og inden de skal sove om aftenen, er det dejligt at se, hvor dygtige vore ryttere er til at vise hensyn til hinanden.

Der er altid god stemning og højt humør – vi trænere er stolte af vore unge ryttere og det er altid en fornøjelse at se, hvor gode de også et til at mødes og få nye kammeratskaber fra de mange andre klubber fra Danmark og udlandet.

 

Vi er klar igen til Tour De Himmelfart i 2016

På vegne af træner gruppen Kenneth Dideriksen

 

Se også Cykling Danmark: Et djævelsk godt Tour de Himmelfart

 

Billeder fra turen

Til deltagerne og forældrene:

Der er taget i alt 450 fotos fra turen til Tour de Himmelfart. Hvis I har interesse i at få disse fotos i høj opløsning, da kan i aflevere en USB med god plads i en kuvert i Dideriksens postkasse. Et par dage efter vil den være klar til afhentning. Husk navn på kuverten 🙂

Foto: Dideriksen

 

Foto: Johnny. S Hansen & Katja Paridon

 

Leave a Reply