DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Jens Sørensen er afgået ved døden

Jens Sørensen er afgået ved døden

Den tidligere toprytter på bane og landevej, Jens Sørensen, er efter længere tids sygdom død i en alder af 79 år.

For første gang i historien vandt en af klubbens egne ryttere, klubbens åbne løb “Bastaløbet” i A-Klassen. Det var bane- og landevejsrytteren Jens Sørensen, der spurtbesejrede en af datidens allerbedste landevejsryttere Niels Baunsøe.

Jens Sørensen skrev således klubhistorie den 29. maj 1960. Først 11 år senere lykkedes det atter en amagerrytter at vinde klubbens eget løb i A-klassen (Jan Ole Hansen i Texaco-løbet 1971). Jens Sørensen deltog ved OL samme år, i Rom, på det danske 4.000 meter hold. Amager Cykle Club vinder også distriktets Stafetløb, som var en stor tradition i de år. I spurten på sidste tur spurtbesejrede Jens Sørensen blandt andre Danmarks første etapevinder i Tour de France, Mogens Frey som dengang kørte for Glostrup.

Jens Sørensen skriver her cykelhistorie ved at være den første Amagerrytter, der vinder klubbens åbne løb i A-klassen.

Både Jens Sørensen og Niels Baunsøe blev senere i 1960 professionelle og deltager i flere løb på vinterbanen i Forum, der desværre lukker i december 1960 (og først genopstår i 1975 på initiativ af en personkreds fra Amager Cykle Rings bestyrelse). Jens Sørensen drager endda til Australien, hvor han kørte nogle år.

Jens Sørensen er far til Rolf Sørensen, men det er en helt anden historie.

Læs også Henrik Elmgrens mindeord her: https://www.cyclingworld.dk/henrik-elmgreen-jens-soerensen-er-doed/

Kilde og foto er fra Amager Cykle Rings 40 års Jubilæumsskrift, redigeret af Torben Helsgaun og udgivet i 1980

Leave a Reply