DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Motion > Cykelpleje for kvinder i ACR Motion – Onsdag den 25 april 2018 19:00 – 21:00 – Lær at skifte slange

Cykelpleje for kvinder i ACR Motion – Onsdag den 25 april 2018 19:00 – 21:00 – Lær at skifte slange

Vi har en del nye kvinder i Amager Cykel Ring Motion. Det er et krav at du lærer at skifte slange, at du lige kan sætte din kæde på plads (når den hopper af), at du lige kan justere dine bremseklodser, hvis de ikke sidder rigtigt. Derudover har du jo også brug for at vide lidt om at smøre din kæde og vedligeholde din cykel, sikre at du har gode dæk på din cykel.

Men vigtigst af alt – lær at skifte slange.

Derfor holder vi et minikursus med disse emner. Alle kvinder i ACR motion er velkommen, mange kan jo have godt at træne skift af slange. Til alle jer nye – kom og lær det. Det vil også for den sociale del være fint hvis nogen af jer erfarne kvinder også kommer, og måske hjælper de nye kvinder med skift af slange.

Udover disse cykelpleje ting er der selvfølgelig også mulighed for at spørge om træning og ture her i foråret.

Jens Poulsen og Georg Morsing står for “undervisningen” i cykelpleje. Herefter er der specifik træning i skift af slange i grupper. I skal skifte slange på forhjul og baghjul på jeres cykel. Det gør I sammen i grupper af to, måske med en ny og en erfaren i hver gruppe. Det er sjovt, lærerigt og en god måde at lære hinanden af kende på.

Hjælpe-kaptajnerne Grethe og Helle vil vist også være tilstede.

Alle der er nye bedes medbringe deres cykel. Der er altid lidt forskel på hvor nemt det er at få baghjul af og på, og der kan være forskel på hvor nemt det er at få dækket på plads efter skift af slange. Cyklen skal være ren. Især hjulene. Vi sørger for at der er gummihandsker I kan bruge så I ikke blive snavset. Og vi søger for afdækning så der ikke bliver snavset i klublokalerne. Tag praktisk tøj på. Bedste metode er som Maja her med hjullet støttende i maven og så vride dækket på plads.

Der er ikke tilmelding – I kommer bare – både de nye og de erfarne.

Dato: Onsdag den 25. april, kl. 19:00 – 21:00

Sted: Klublokalerne Saltværksvej 56, Kastrup

 

Leave a Reply