DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Motion > Bakketur til Hallandsåsen – for Motion kvinder og herrer gruppe 3 – 7. august

Bakketur til Hallandsåsen – for Motion kvinder og herrer gruppe 3 – 7. august

Søndag den 7. august tager vi til Hallandsåsen.

Måske har du set at Michael Helsgaun arrangerer en tur 7. august til Hallandsåsen, rettet mod Motion Herrer 1+2. Altså de hurtige mandlige motionister. Kontakt Michael hvis du vil med på den tur.

Jeg arrangerer også en tur til Hallandsåsen samme dag, optimeret til Motion Herrer gruppe 3 og Motion Kvinder. Vi kører i bil direkte til Bådstad by. Afgang fra København kl 7:45. Vi ankommer til Båstad omkring kl 10. Herefter er der 3 timers træning. I kan se ruteprofilen på billedet. Først lidt opvarmning på flad vej i 18 KM. Derefter kører vi en prøvetur på Båstad Grand Prix ruten med 2 meget meget stejle stigninger. Op til 20% stigning i flere hundrede meter. Herefter 2 runder mere på samme rute. Ialt 62 KM. Ruten kan ses her: https://connect.garmin.com/modern/course/13037937

Der er mulighed for at stoppe efter 30 KM, efter 45 KM, eller tage hele turen på de 62KM. Det er netop derfor vi kører på en rundstrækning. Stopper man før tid bliver det ved vores biler, og så kan man hygge sig i Båstad by, som er en super hyggelig by. Alle stopper kl 13, og vi spiser frokost sammen på en af cafe’erne og kører hjem kl 14. Hjemme i København kl 16.

Dette er en social tur. Der er plads til forskellige nivauer, men man skal have en vis power for at kunne overvinde de to meget hårde stigninger mindst en gang, ellers giver det ikke mening at tage med. Men har du lyst til at prøve de sværeste stigninger man kan finde og super sjove nedkørsler, så tag med. Der bliver ventet på toppen på alle og vi hygger undervejs. Råhygger. Især når vi kommer op på toppen.

Tilmeld dig til ved at sende mail til Georg.morsing(snabela)sas.com. Fortæl også om du kan tage bil med og hvor mange cykler du kan tage med. Der er allerede 6 tilmeldte, heraf 4 kvinder.

 

Leave a Reply