DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Vi starter stille op med klubtræning fra i dag

Vi starter stille op med klubtræning fra i dag

Vi starter stille op med klubtræning fra onsdag den 13 juni

DCU har udsendt nye retningslinjer i dag, der gælder frem til 8. juni.

De nye retningslinjer åbner for, at vi igen kan påbegynde klubtræningen, hvilket vi er rigtig glade for. Vi må dog også se i øjnene og respektere, at træningen ikke kan gennemføres præcis på samme måde som før Corona. Derfor er der nogle retningslinjer, som vi indtrængende beder alle om at overholde og hjælpe hinanden med at huske på i hverdagen. Det er ikke trænernes opgave at skulle sørge for, at reglerne bliver overholdt. Det skal vi alle sammen bidrage til og hjælpe hinanden med. Vi vil for enhver pris undgå, at de muligheder, vi har fået nu, trækkes tilbage.

Da vi skal organisere træningen, vil der dog ikke være træning før de enkelte afdelinger B&U, motion og licens har meldt ud hvordan tilmelding sker og hvor der mødes i forskellige hold.

Forsamlingsloftet er stadig gældende, der kan ikke samles eller trænes mere end 10, og afstanden skal holdes til 1 meter.

De enkelte trænere og kaptajner er ansvarlige for, at der ikke er mere end 10 personer og skal afvise folk, hvis mere end 10 i gruppen.


Op til træning

·       Planlægning af træning: De enkelte trænere og kaptajner melder ud via Facebook/Messenger/SMS, hvor der mødes og sørge for via tilmelding at have et overblik over antallet af deltagere.

·       Mødested: Vælg mødested hvor 10 mennesker kan samles uden, at det skaber problemer for andre forbigående. Undgå for eksempelvis et lyskryds som eksempelvis Bellahøj. Hvis der er flere grupper på under 10 i hver gruppe, så aftal forskellige mødesteder for grupperne, som der ikke kommer flere end 10 til det aftalte mødested. Hvis der trænes fra fx Rød Låge, er det kun 10 der kommer dertil.

Før træning

Hygiejne: Undgå al fysisk kontakt med andre – hold altid 1 meters afstand. Husk god håndhygiejne – vask hænder og hav gerne håndsprit med på turen.

Mød ikke op til klubtræning, hvis du eller en i din husstand har været syg i løbet af de seneste 14 dage – det gælder også, hvis du bare har haft småsymptomer, for du skal være helt symptomfri og rask, så du ikke risikerer at udsætte andre for smitte.

•      Mød ikke op til klubtræning, hvis du er i risikogruppen.

•      I må under ingen omstændigheder mødes flere end 10 personer.

•      Koordiner gruppeinddeling via Facebook e. lign., og hav forskellige mødesteder/mødetidspunkter for de enkelte grupper

•      Planlæg træningen, så grupperne ikke risikerer at skulle overhale hinanden eller ”smelte sammen”. Eksempelvis lad den hurtige gruppe kører før den lidt langsommere.

Under træning

•      Hold minimum 1 meters afstand til hinanden til alle tider.

•      Kør med større afstand ved intervaller/sprint/bakketræning eller andre hårdere øvelser.

•      Spyt og snyd næse i dit tøj – ikke ud i luften – og gør altid alene bag gruppen.

•      Medbring slange, patroner, pumpe, dækjern, vand, energi mm. til dig selv – brug ikke andres værktøj eller vand.

•      Fald ikke tilbage, og skift ikke gruppe ved defekt – kør hjem alene denne dag, hvis benene ikke er til den hurtige gruppe.

•      Kør gerne i mindre grupper og gerne med den samme gruppe hver gang, så I i det tilfælde, at en rytter testes positiv for coronavirus, kun behøver at lukke ned for denne ene gruppes klubdeltagelse og ikke for alle andre, som han eller hun kan have været i kontakt med. Tag hjem umiddelbart efter træning.

Klubhus: Der vil fortsat ikke være adgang til klubhuset før efter 8 juni.

Er du i tvivl kontakt din kaptajn eller træner.

Fra bestyrelsen kan du kontakte:
Jesper Thiesen: 25566056
Anders Kristensen: 25363896

Forældre til B&U ryttere (U11 – U13), kontakt: Martin Nordby Hallasmøller 30252436
(U15 – U17 -U19): Klaus Falk Paarup B&U: 24813926

Alle retningslinjerne kan findes her: https://www.cyklingdanmark.dk/nyheder/vis-nyhed/article/retningslinjer-for-yderligere-aabning-af-klubtraening/

3 Responses

  1. Pingback : Træning for Amager Cykle Ring Motion – fra den 19 Maj 2020 – Amager Cykle Ring

  2. Tri Huu Nguyen

    Kære Amager cykelklub
    Mit navn er Tri Huu Nguyen. Jeg er mand, 58år, 162cm høj.
    Jeg ønsker at være medlem af Amager cykelklub motionshold
    Jeg har tidligere cyklet i klubben men holder en lang pause da jeg har løbetrænet istedet for. Nu kunne jeg tænke mig at starte op igen. Jeg har en gennemsnit hastighed på landevej på 25-30km/time og kan cykle ca. 1-2timer uden besvær. Kan I fortælle hvordan jeg kan møde op til en prøve time og se om det er noget for mig og hvordan jeg melder mig ind i klubben.
    Min email: info@gynhvidovre.dk
    Mvh Tri

Leave a Reply to admin Cancel Reply