DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940

Om klubben

Amager Cykle Ring er stiftet i 1940 under navnet Amager Cykle Club og ændrede i 1964 navn til det nuværende Amager Cykle Ring, efter en fusion med Cykelklubben 1960.

Klubben er hjemmehørende i Tårnby Kommune og er Amagers eneste cykelklub for både elite, børn & unge og motion. Medlemsskaren strækker sig over Tårnby, Dragør og det meste af København.

Amalie Dideriksen – U19 Verdensmester 2013 og 2014 og elite Verdenmester 2016.

Klubben har som sit formål er at dyrke cykelsport og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt. Det er endvidere foreningens formål at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen. Dette sker ved afvikling af cykelløb, klubaftener og lignende

Foreningen har godt 400 medlemmer, fordelt på ca. 300 aktive og ca. 100 støttemedlemmer. I gennem tiderne har vi, og arrangerer vi, fortsat licensløb. Vores “åbne” løb som det hedder, er stadig vores største arrangement i løbet af året. Der deltager som regel alle licensklasserne under Danmarks Cykel Union, ligesom der arrangeres et motionsrace i forbindelse med licensløbet. Vi har tidligere arrangeret motionsløbet Amager Rundt med op mod 15.000 deltagere.

Amager Cykle Ring går ind for Fair Cykling

Amager Cykle Ring går ind for Fair Cykling

Ungdomsafdelingen (Børn & Unge)

Klubben har en stor ungdomsafdeling med knap 50 ryttere (i alderen 9-16 år) samt en række gode trænere der giver de unge masser af oplevelser. Der lægges stor vægt på at “uddanne” de unge mennesker til at blive cykelryttere.

Licensafdelingen

Vores licensafdeling har ca. 40 ryttere (i alderen 17 år og opefter), som fordeler sig på licensklasserne Dame A, Dame B, Herre A, B, C, D, H40, H50, H60 og junior. Der er fællestræning om sommeren tirsdag og torsdag.

Copenhagen Cycling Elite juniorteam

I forbindelse med licensryttere, har klubben de sidste år haft et junior team. I 2017 drives juniorteamet under navnet CEC (Copenhagen Elite Cycling) i fælleskab med Lyngby Cycle Club læs mere på teamets egen hjemmeside her.

Team ACR-FBL elite 

Fra sæsonen 2017 har klubben i samarbejde med FBL (Frederiksberg Bane- og Landevejsklub) dannet et DCU-Team (elite hold), med de bedste ryttere fra begge klubber. Læs mere om elite-samarbejdet her

Motionsafdelingen

Endelig har vi den største afdeling, som er motionsafdelingen, med godt 200 medlemmer, der ligger og træner en masse med de kaptajner og trænere der styrer træningen. Der er masser af arrangementer i løbet af året, hvor der er ture til motionsløb, specielle træningsture, og ikke mindst vores interne løb, som er sjove og meget konkurrence orienterede.

Fællesskabet og Klubhuset

Centralt står selvfølgelig cyklingen, men vi har et stort og dejligt mødested i vores klubhus, hvor vi hver mandag afholder klubaften. Nogle gange hænger vi bare ud og fortæller historier, nogle ville kalde dem løgnehistorier, mens vi drikker kaffe og måske spiser et stykke kage. Klubhuset bestyres af Luffe og Myrna, som er fantastiske til at tage imod nye medlemmer, og hygge om alle. Der er liv og glade dage, i og med, at vores børn og unge ryttere har mulighed for at spise en portion varm mad efter deres træning.

Andre mandage holder vi  foredrag, eller møder for de forskellige afdelinger. Du er meget velkommen til at komme derned og høre mere. Der er altid et bestyrelsesmedlem til stede, og du skal bare spørge efter os, ligesom vi prøver at holde øje med om der er nye mennesker i klubben. Man kan være såvel aktivt medlem som støttemedlem.

Her finder du vores klubhus:

Kort som viser hvor klubhuset ligger

Læs også denne artikel ACR Den gode Rytter