DRENGE/PIGER · MÆND/KVINDER · 9-90 ÅR · HYGGE · MOTION · KONKURRENCE · ELITE · FÆLLES TURE · KLUBAFTEN · TRÆNING · LØB I IND- & UDLAND · 1940
Home > Alle medlemmer > Mød bestyrelsen i Amager Cykle Ring

Mød bestyrelsen i Amager Cykle Ring

Ved du, at der sidder 8 klubmedlemmer rundt om et bord flere gange om året og snakker i et par timer – faktisk bliver det ofte til tre timer. Det ved du måske nok, men ved du også hvorfor de gør det? Og hvad de snakker om? Hvis ikke, så kan du blive klogere på det nu.

Amager Cykle Ring er en forening, der er afhængige af frivillige kræfter. Det er medlemmernes kontingent sammen med kommunal støtte og sponsorkroner, der holder klubben kørende økonomisk, men det er frivillige medlemmer, der står for alt det praktiske. Og det er bestyrelsen, der træffer de beslutninger, der skal træffes og sørger for, at der bliver afholdt cykelløb og andre arrangementer.

Det er rigtig mange opgaver for få mennesker, der ved siden af har arbejde, familie og deres træning at passe. Derfor vil vi rigtig gerne have hjælp fra nogle af de mere end 400 medlemmer Amager Cykle Ring har.

Det er jo vildt mange medlemmer og det gør klubben til én af de største i Danmark. Det i sig selv er fedt! Men, desværre står der ikke 400 mennesker i kø, når der skal deles arbejdsopgaver ud og måske er det kun fordi, medlemmerne ikke ved, at deres hjælp behøves? Det prøver vi at lave om på nu.

Bestyrelsen kunne rigtig godt tænke sig at oprette nogle flere udvalg, så vi kan deles om de opgaver, der eksisterer. Så er der noget du brænder for, så meld dig endelig på banen. Jo flere vi er om opgaven, desto lettere bliver det for den enkelte.

At være medlem af et udvalg betyder ikke lange møder hver uge eller mails hver dag. Det betyder til gengæld indflydelse og gode gerninger, hvor man hjælper hinanden i Amagers bedste cykelklub.

Udvalgets primære opgave er at finde løsningerne og udføre praktiske opgaver, men det er stadig bestyrelsen, der godkender og træffer de endelige beslutninger.

Eksisterende/nye udvalg:

  • Tøjudvalget (salg af tøj/ anbefaling af leverandør/design)
  • Festudvalget (rytterfest, julearrangement m.fl.)
  • Sponsorudvalget (sponsorkontakt, sponsorpleje)
  • Task Force (stille op og tage ned til løb)
  • Medlemsudvalg (medlemssystem, kommunikation)
  • Klubhusudvalget (nyt inventar, vedligeholdelse)
  • B&U udvalget (træning, kommunikation, arrangementer/ture)
  • Licensudvalget (træning, kommunikation, arrangementer/ture)
  • Motionsudvalget (træning, kommunikation, arrangementer/ture)
  • Dameudvalget (træning, kommunikation, arrangementer/ture)

Send en mail til bestyrelsen, hvis du er interesseret i at komme med i et udvalg.

De allerbedste hilsner fra
Lone, Morten, Theis, Charlotte, Erling, Jesper, Katja og Rikke

Leave a Reply